Den grundlovssikrede religionsfrihed under pres
Kristne unge hindres i stigende grad i at mødes omkring tro og bøn på landets gymnasier.Mens frihedsrettighederne den 5. juni bliver hyldet på grundlovsmøder i hele landet, er virkeligheden ofte en anden til hverdag.
Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) vakte således mediedebat i sidste uge, da forbundet kunne fortælle, at stadig flere gymnasier afviser at lade de unge samles omkring bøn og tro.
I alt har KFS kendskab til seks skoler, der afviser at stille et lokale til rådighed for en KFS-gruppe eller at lade dem reklamere for gruppen på skolen. Mindst 16 skoler har ligeledes takket nej til et skolebesøg af KFS højskoleelever.
KFS oplever restriktionerne som en begrænsning af religion i det offentlige rum og kalder udviklingen et problem for religionsfriheden.
– Religion hører ikke til i det offentlige rum, lyder parolen fra gymnasierne, fortæller KFS-sekretær Katrine Kofod-Frederiksen, der tror, restriktionerne skyldes dårlige erfaringer med andre religiøse og politiske grupper.
Hun udfordrer derfor skolerne til at være tydeligere i deres forventniger til gæster, og blot afvise dem, der ikke lever op til disse.
Et gymnasium, hvor denne praksis fungerer, er Solrød Gymnasium, hvor rektor Bjarne Thams gerne tillader religiøse grupper at mødes.
Bjarne Thams peger på, at elementer som indbyrdes respekt, demokrati og udvikling af elevers kristiske sans er gymnasiernes dannelsesopgave.
– Så elever, der gerne vil engagere sig i holdningsbaserede organisationer, skal ikke hindres i det, siger han.
KFSs generalsekretær Robert Bladt håber, eksemplet fra Solrød vil slå an på andre gymnasier, og at medieomtalen vil anspore flere rektorer til at sikre mødesteder for religiøse grupper.
Ligesom Bjarne Thams betoner han det demokratiske aspekt ved forbundets aktiviteter og forsikrer, at grupperne naturligvis skal leve op til de demokratiske principper.
Helt i grundlovens ånd, som jo også skolerne er underlagt.
