Trosfrihed!

Vi fejrer grundlovsdag den 5. juni. Og der er meget at fejre. Grundloven var resultat af en kristen folkevækkelse, og det var kristne personligheder, som Grundtvig og biskop Monrad, der stod faddere til vort folkestyre. Moderne politikere glemmer ofte historien og fremstiller demokratiet som noget, de selv har udviklet, efter at mennesket blev fri af fortidens ”mørke middelalder”. Men demokratiet har rødder helt tilbage i Gamle Testamente, hvor man første gang i verdenshistorien møder de ”demokratiske” holdninger om frihed og beskyttelse af mindretal.
Med kristendommen blev en helt ny medmenneskelig måde at tænke på introduceret af Jesus. Og hans efterfølgere fik det romerske magtimperium til at bryde sammen. Desværre har magthavere også i kristendommens navn sat sig på magten på en ukristelig måde. Men kernen i kristendommen har været inspiration for frihedselskende politikere og filosoffer i de sidste to tusinde år. Hver gang politikere har sat sig på ALT, er troens frø skudt op gennem den grå beton.
Har du tænkt over, at demokrati og folkestyre især findes i lande, som er påvirket af kristen kultur? I de muslimske og ateistiske lande (som Kina) er der derimod store problemer med demokrati og menneskerettigheder. Indtil undertrykkelsen af kristendommen ophørte i Sovjetblokken og Øst-Europa, var denne store verdensdel også styret af diktatur og undertrykkelse af menneskers personlige frihed.

Mange steder kan man godt finde ud af at indføre demokrati i form af flertalsstyre. Det er ikke så svært at lade flertallet regere. Det svære er at beskytte mindretallene.
Mange politikere – også de moderne demokratiske, vestlige – har svært ved at acceptere, at de ikke skal bestemme ALT i samfundet. De bliver totalitære. I deres naive opfattelse af ”fremskridtet” vil de ikke lade mennesker beholde deres personlige frihed til at tænke, tro og tale, hvad de vil. De vil ikke levne plads til borgere, der fx har en religiøs opfattelse og nogle værdier, som er anderledes end flertallets.
De vil have religionen ud af det offentlige rum – men det er det modsatte af, hvad Grundloven lover og står for.
Derfor må vi igen – i 2009 – kæmpe for trosfrihed, forsamlingsfrihed og religiøs ytringsfrihed.