Lille let kritisk bog om klosterliv

Bogen tager udgangspunkt i et besøg, forfatteren har aflagt på Östanbäcks kloster i Sverige, et såkaldt retræteophold, som er blevet svært populært på det seneste.Anmelderen begyndte læsningen med nogen skepsis. En bog om et kloster i Sverige i år 2009? Kan det virkelig have noget at sige os protestanter i en moderne verden?
Den tid er jo forbi, hvor klostrene med deres bønner for levende og afdøde kunne slukke skærsildens flammer, og hvor klostrenes landbrug og håndværk og ikke mindst deres hospitalsvæsen og fattighjælp betød liv eller død for utallige mennesker.
Fik Luther ikke i sin tid én gang for alle slået fast, at det kristne liv skal leves midt i verden, og har Kierkegaard ikke ret i, at klosterlivet ret beset var ”en barnagtighed”?
Ikke mindst Kierkegaards tanker om klosterliv og om kærlighed tager Henrik Højlund op i bogen. Derudover kommer han omkring Guds moders jomfruelighed vis á vis den erotiske kærlighed, fællesskab kontra ’enrum’ med Gud, tanken og forstanden kontra oplevelsen og følelsen, glæden ved stilheden og gentagelsen, ’middagsdæmonen’, timeligheden og evigheden og meget andet.
Det hele bærer præg af en åben, men langt fra ukritisk tilgang til fænomenet klosterliv. Betonlutheranere (som jeg selv) vil finde det beroligende, at Højlund under det tolv dages ophold savner sin kone ”heftigt”, og at han – ifølge sædvanligvis velunderrettet kilde – fik serveret whisky hos en af munkene (tænkte vi det ikke nok!).
Det er ikke verdens største bog, måske heller ikke den vigtigste, men hen ad vejen lykkes det alligevel i forbavsende grad forfatteren at stille nogle spørgsmål og så nogle tanker, som har relevans for os alle. Det skulle da også ligne Højlund dårligt andet.
Helge Hoffmann

Henrik Højlund:
Klosteret og kærligheden
78 sider • 99 kr.
Boedal