Lasse Læsehest er på nettet
Bibellæser-Ringen lancerer ny hjemmeside for børn.Bibellæser-Ringens juniorhæfte, Stifinder, har fået en pendant på internettet. Ligesom i bladet er Lasse Læsehest hovedfigur på den nye hjemmeside, men har nu fået selskab af Kiki Netmus.
Og det er en hjemmeside med masser af sjove indslag, fortæller børnesekretær Cecilie Nord Hansen:
– Juniorerne må gerne få en oplevelse af, at det med Bibelen og troen rummer masser af livsglæde og humor. Og det håber vi at kunne være med til at formidle med den nye lassestifinder.dk, siger hun.