Sangeren Allan Olsen: Gud tror på mig

– Jeg føler mig fortabt, men jeg tror, at Gud elsker de fortabte mere end de frelste, fortæller rocksanger Allan Olsen til Udfordringen, som mødte ham back stage, før han skulle give koncert i Helsingør.Når Allan Olsen står på scenen, kaster han lidenskabens lasso ud og indfanger publikum i sit univers.

– Det er ikke så vigtigt, om jeg tror på Gud, det vigtigste er, at Gud tror på mig, siger rocksangeren, Allan Olsen, der gerne citerer bibelen i sine sange.

Et univers hvor man lever, som om hver dag var den sidste, hvor drømme ikke kun hænger på en bøjle under trappen, og hvor alvorsbetjenten er sendt på flugt.
Allan synger sange om skæve eksistenser fra randområderne i Danmark. Han er blevet kronet til Danmarks bedste sangskriver, og har modtaget adskillige hædersbevisninger for sine finurlige tekster.
Og tillykke med det.

Men det fedeste ved at gå til koncert med Allan Olsen, og det som virkelig sætter sig som sugemærker på sjælen, det er hans passion til livet og hans kærlighed til mennesker.
Han fedter ikke med sig selv, men deler ud af det åndelige kraftfoder, som er en del af ham, og som publikum elsker og vil køre flere hundrede kilometer for bare at få lidt af.
Udfordringen mødte Allan Olsen på LO skolen i Helsingør. Vi gik back stage og fik en snak om næstekærlighed, fortabelse og de ti bud.
Allan Olsen er ikke en mand af få ord, han kan snakke i timevis. Men at slå et smil af ham i de to timer, jeg talte med ham, var lige så svært, som at kalde månen ned fra himlen.

I dine sange bruger du citater fra det gamle testamente?
– Ja, det er korrekt. Du er nummer tre indenfor en årrække på 30 år, der har lagt mærke til det.
Hvad med dit publikum, har de ikke studset lidt over, at du citerer bibelen.
– Mit publikum forholder sig til kristendommen nogenlunde som til influenza. Det er noget, der ind imellem kommer og går, men ikke ligefrem noget, man opsøger.
Vi mennesker ved godt, at vi skal holde os i form, leve sundt og alt det der. På samme måde ved vi også, at vi skal gøre noget mere ved det åndelige, men det bliver i morgen, når vi har været på tilbud i Bilka.

Har dine sange et politisk budskab?
– Scenen er ikke for mig, som den er for mange kunstnere, en platform, hvor man kan formidle sine politiske synspunkter, og overbevise folk om, hvad der er rigtigt at stemme på til næste folketingsvalg.
Det eneste jeg ønsker med mine sange er, at de må berører noget i folk, som enten kan få dem til at le eller græde. Og det, der måske er det væsentligste for mig, er hvis mine tekster kan sætte noget i gang i folk, så de får lyst til at realisere det, de gerne vil her i livet.

Hvad betyder kristendommen for dig? Lever du efter bibelens ti bud.
– De ti bud er i opløsning. Man tillægger det ikke noget særligt, at stjæle og begå indbrud hos folk. Man plaffer uden videre sine medmennesker ned på gaden. At tage et andet menneskes liv, betyder ikke så meget. Man var sur den dag, og nogen skulle det jo gå ud over.
Man bliver gift den ene dag og skilt den næste. Man lyver, man bedrager, man stjæler, og begår hor, uden at tænke over konsekvenserne af sine handlinger. Der er ingen respekt for livet mere.
Den store moral hvormed vi i en årrække har undgået et samfund med total anarki og ragnarok, er nu blevet afløst af den lille moral.

Den lille moral hvad er det?
– Det er, at blive indigneret over, at din hund pisser inde på min græsplæne, eller at lægge sag an, fordi jeg kom til at gå på et stykke jord, hvor der stod ”privat grund”.
Det er den lille moral, eller kald det stor – skrald moral. Den er usmagelig og vi dunker hinanden i hovedet med den hver dag.

Hvad med næstekærligheden? Hvor er den blevet af?
– Danskernes næstekærlighed er anløben. Vi er på grund af flere års konstant kiggen på tv ikke længere i stand til at føle empati overfor vores næste. De medfødte instinkter, der gør, at vi uden tøven har lyst til at hjælpe og drage omsorg for vores næste, de er irret til og nu så rustne, at vi ikke aner, hvordan de virker.
Vi føler os frustrerede over ikke at kunne hjælpe alle de mennesker der i verden lider nød, og som hver aften via tv kommer ind i vores stue.
Vi kan ikke rumme det. Og det skal vi heller ikke. Det vi skal, men som vi ikke længere er i stand til, er at rumme vores nabo, som har det skidt.

Hvad er det, der har gjort at Danmark er hærget af en så stor sekularisering, at vi næsten ikke længere kan kalde os et kristent land?
– Alt handler om os. Vi er verdens centrum. Vi tror vi kan bestemme over vind og vejr, over livet og døden. Vi betragter os selv som udødelige, går rundt og tror, vi er Gud. Alle de kristne værdier smuldrer, men ok, hvad så, vi er jo her endnu, tænker vi. Så det skal nok gå.
Det eneste tidspunkt i vores liv hvor vores fokus flytter sig, er når vi får børn. Så vågner vi lidt op og ved, at nu er det børnene, der er det vigtigste. Men når de er vokset op, tager det ikke ret lang tid, før vi igen betragter os selv, som det vigtigste her i livet.

– Vi er et fortabt folkefærd. Gud klippede får på marken, hvor ingen milde vinde blæser. Men jeg tror, at Gud elsker de fortabte mere end de frelste. Hvis Gud er det ultimative lys og kærlighed, som personlige kristne mener, at han er, så tror jeg Gud ønsker, at de fortabte ikke skal frygte, at han ikke elsker dem.
– Jeg selv føler mig fortabt. Men jeg bekæmper min fortabelse ved at gøre alle de ting, som er modgift til det onde og det dårlige inde i mig. Jeg prøver at være ydmyg, empatisk, hjælpsom og omsorgsfuld, og i det hele taget elske min næste. Hvis den kran, som lige nu er bag os, pludselig forvilder sig ind over dig og det ser ud som om, at den vil falde ned over dig, så vil jeg gøre alt for at redde dig.

Det vil sige, at du er parat til at dø for mig, et menneske, som du knap nok kender?
– Ja, selvfølgelig er jeg det. Jeg anser ikke mit liv for at være større og mere værdifuldt end dit.

Tror du på Gud?
– Det er ikke så vigtigt, om jeg tror på Gud, det vigtigste er, at Gud tror på mig.
– Jeg tror på det gode i mennesket. Jeg vil sige som Ebbe Kløvedal Reich sagde, lige før han døde, at uanset hvor meget ondskab og dumhed, der findes i verden, så er der trods alt – når det hele gøres op – altid et lille overskud af kærlighed på bundlinjen, ja, måske endda et ret stort overskud af kærlighed.

Hvilke konsekvenser vil det få, hvis det hele fortsætter med at gå ned af bakke, finanskrisen bliver værre, klimaet ødelægger kloden og vi fortsætter med at leve, som var vi Gud?

– Det kan jeg ikke svare på. Det kan kun Gud.