Sommerdag i Silo

I Silo kan man sende tankerne på langfart til stedet, hvor tabernaklet stod.Vinden blæser over Tel Silo, hvor tabernaklet engang stod. Den medbringer en sødlig duft af mark og lyng. Kan det være duften af røgelsen fra tabernaklets vægge, som det beskrives i det gamle jødiske skrift Talmud?

– Man kan sige, at Bibelen og arkæologien stemmer godt overens i Silo, forklarer arkæologen Rachel Erlich.

Vinden anslår en raslende symfoni i træernes blade. Langs en sti med kantsten bøjer markens høje strå sig frem og tilbage. Sommerfugle i orange og hvide farver flagrer frem som præster og levitter i al deres skrud.
Man får næsten lyst til at lægge sig i græsset i håb om, at fornemmelsen af et himmelsk nærvær fra en svunden fortid aldrig må fordufte.
Men når blikket vendes op mod bjergene omkring Silo, ser man de moderne, røde tage på husene hos jøder, der er vendt tilbage til denne bibelske by. Af og til bryder en svag ”motordur” igennem fra motorvejen i samme retning, hvor fædrenes vej fra Beersheba til Gilboa lå, og man vækkes ligesom op til tiden. Fornemmelsen af historie glider bort, som i et underligt tidshav, og en almindelig sommerdag tager over igen. Men endnu kommer den gode duft med vinden.

Der, ved indgangen til hærføreren Josvas, profeten Elis, barnløse Hannas og profeten Samuels offersted mødes man af en næsten værdiløs basilika, en dansk kirke.
For her skrev danskerne sig engang ind i den arkæologiske historie. Hans Kjær ledte fra 1926 til 1932 to danske ekspeditioner, der ønskede at finde Silo. Men ekspiditionen fik en tragisk slutning. Inspektøren og vicedirektøren ved Nationalmuseet i Danmark fik tyfus og døde den 29. september 1932 i Jerusalem, uden at Silos hemmeligheder blev afsløret. Og drømmen om danske udgravninger i det hellige land døde hen.

Den danske kirke i Silo ligger naturskønt i området, hvor tabernaklet engang stod.

Kirken blev rejst for at beskytte mosaik og gamle fund fra et tidligere byzantinsk gudshus. I en af disse kirker står det skrevet i mosaik: ”Herre Jesus Krist, beskyt indbyggerne i Silo”.
Rachel Erlich er arkæolog, uddannet ved Det Hebraiske Universitetet i Jerusalem. Den unge jødiske mor har sin yngste datter på armen, mens hun viser rundt. Hun kan historien om Silo fra bibelsk tid til den danske arkæolog og til de nye planer om at gøre den danske kirke til et museum, såfremt man kan finde nogen, der vil bevilge penge. De behøver penge, mange penge, for at afsløre hemmeligheden om, hvor tabernaklet engang stod. For det ved endnu ingen. Men der er tre forskellige teorier, der alle må efterprøves med spade, bøtte og finmasket si i håb om at afsløre, hvor tabernaklet engang lå.
I nærheden af den danske kirke står en firkantet moské. Den skal være placeret oven på en gammel byzantinsk kirke. Den græske historiker Ozbius fra det femte århundrede skrev, at Silokirken var bygget ovenpå ”Israels børns alter”. En biskop i Samaria skal have fremført den samme teori.

– Vi er faktisk nødt til at grave under kirken for at finde ud af, om det var her, tabernaklet stod, siger Rachel Erlich.
I den modsatte ende af området er der udhugget en stor plads i klippen. Det siges, at dette svarer til målene for tabernaklet.
Selv naturens vækster har ikke formået at dække dette sted helt. Og spørger man en guide, vil han fortælle, at det var her, Hanna kom og udøste sit hjerte for Herren, der svarede med at give hende sønnen Samuel, der igen salvede både Saul og David til konger over Israel.
Arkæologen Y. Finkelstein er en kendt minimalist, der tvivler på det meste af Bibelens historie. Han har gravet på de samme steder som Hans Kjær og mener, tabernaklet stod på en høj, hvor der nu er et udsigtstårn.
Men Erlich tvivler på, at israelitterne ville gøre som de andre folkeslag, der placerede deres templer på det højeste sted.

Muren har samme mål som tabernaklet. nogle tror derfor, det lå her engang.

Selvom ingen ved, hvor tabernaklet stod, så er de fleste enige om, at Silo er det rette sted. For Bibelen giver i Dommerbogen kap. 21, 19 en god geografisk beskrivelse af beliggenheden i forbindelse med, at mænd fra Benjamin stamme kom til Silo for at skaffe sig hustruer blandt de unge piger, der dansede i vingårdene ved festerne.
”Så sagde de: ’Hør nu! Hvert år fejres Herrens fest i Shilo.’ Det ligger nord for Betel, øst for den vej, der fører fra Betel til Sikem, og syd for Lebona.”
Omskiftelsens vinde kom også over Silo. Elis præstesønner var ugudelige og gjorde uret. Straffen trængte sig på med filistrene. Jødene tog arken med sig til slettelandet i håb om, at den skulle give dem sejr over filistrene, men arken blev i stedet erobret, og Elis sønner blev dræbt. Profeten døde af forskrækkelse og sorg. I 1050 f.Kr. var Silo en ruin.

– Filistrene brændte Silo. Mange steder finder man rester efter brandene. Så var det forbi med Silo. Man hører ikke stort mere om stedet i Bibelen, selv om der har boet folk her, og man kan finde grave fra romertiden og byzantinske kirker. Man kan sige, at Bibelen og arkæologien stemmer godt overens i Silo, forklarer arkæologen Erlich.
Hun fortæller, at i Silo var der vægge af sten omkring tabernaklet, mens taget var lavet af stof. Derfor håber man at finde muren til helligdommen. Og de fund, som måtte blive gravet frem af jordens muld, skal udstilles i det som forhåbentligt bliver et museum i den danske kirke. Kirken fik nyt tag for syv år siden, men behøver nok en gennemgribende ansigtsløftning efter alle årene.
I dag bor der omkring 250 familier eller 2.000 mennesker i det nye Silo, på højene omkring det gamle. Ingen ved vel helt, hvad fremtiden vil bringe, men i 1. Mosebog kap. 49, 10 står der et pudsigt ord:
”Sceptret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker (Silo), ham skal folkene adlyde.”Denne bibeloversættelse har oversat ordet ”Silo” med ”hersker”, men nogle mener, det er stedet Silo, der menes. Ifølge Bibelsk Opslagsbog af Aapeli Saarisalo og David Hedegård hentydes der her til Silos betydning som Israels århundredlange midtpunkt i landet. Der er dog god grund til at foretrække vor oversættelse. Da Silo havde betydning, var Juda nemlig ikke i besiddelse af herskerstaven.
Først ved David fik Juda magten, og på det tidspunkt havde Silo for længst mistet sin betydning. Derfor er det ifølge opslagsbogen mere sandsynligt, at Silo er en person (Messias), end at det hentyder til stedet Silo.
Tel Shilo skriver i deres brochure, at 1. Mos. 49,10 bliver tolket som en forbindelse til Messias i endetiden, og derfor har Silo, både i jødisk og kristen tradition, været et mål for pilgrimsvandringer.
”Det unikke ved Silo, dens vigtige stilling og mindet om bønnerne, der blev bedt her, også efter ødelæggelsen af tabernaklet, er alt udtrykt i vore lærdes ord”, hedder det i en brochure om R. Hiya bar Abin, der citerede Yehoshua ben Kara:
”En gammel mand fortalte mig: Jeg gik engang til Silo, og jeg kunne kende duften af røgelse komme fra dens vægge” (Den babylonske Talmud, Yoma 39).
Er det mon denne underlige duft, man møder i Silo på denne vindfulde sommerdag?