Danskere kender mest til Dødehavsrullerne
Københavns Universitet er foran i forskningen af de ca. 900 jødiske manuskripter fra Qumran-hulerne i Israel.Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet har besluttet at sætte yderligere fokus på de oldgamle jødiske skrifter, skriver Kristeligt Dagblad.
Derfor har fakultetet oprettet en Qumran-satsningsgruppe, som skal forske intensivt i skrifternes baggrund, indhold og betydning i de kommende år.
– Med Dødehavsrullerne er der tale om en lang og solid dansk forskningstradition, hvor vi ligger helt fremme i forhold til andre universiteter i verden, siger professor Jesper Høgenhaven til avisen.