Danskerne skifter religion
Tv-værten Rene Ottesen mener, at danske kristne bliver nødt til at ændre adfærd for at vinde danskerne tilbage.At sige, at Rene Ottesen har samme retorik som Barack Obama, er nok at stramme den. Men i hvert fald har Rene i sin tid på Københavns Kristne TV været i stand til at formidle kristendommen på en måde, så mange folk forstår den.
Siddende på en simpel stol i studiet har han bedt for seerne, skriftsteder er blevet læst op og fortolket.
Og Jesus, Bibelens hovedperson, er blevet omtalt, så ingen er i tvivl om, hvem han er, og hvad han har gjort for os mennesker, da han døde på korset.
Ifølge seertallene synes de fleste seere, at Rene er kanon.Han forsøger at formidle kristendommen i en situation, hvor danskernes religiøse opfattelser åbenbart ændrer sig meget.
Udfordringen har opsøgt Rene Ottesen i Mariager, hvor han i dag er forstander for Efterskolen Alterna.
Kender du noget til det religionsskift, man taler om er ved at ske i Danmark?
– Seriøse undersøgelser viser, at danskerne er i gang med et religionsskift, som kan sidestilles med det, vi oplevede for 1.000 år siden, da vi skiftede fra Odin og Thor til kristendommen. Nu skifter danskerne fra kristendommen til buddhismen.
Hvorfor sker det?
– Lone Hertz har engang sagt, at danskerne lider af åndelig blodmangel. Et godt udtryk.
– Folks længsel efter det åndelige er større end nogensinde før. Længslen udspringer fra det tomrum, som er inde i de fleste mennesker.
– Et åndeligt tomrum, et fravær af det guddommelige. Folk tørster efter at få det rum fyldt op med åndelige oplevelser, – et eller andet, der kan give livet mening.
– Vi må bare konstatere, at det ikke er i kirken i kristendommen, at folk får tilfredsstillet deres behov for åndelige oplevelser. Det er i en østerlandsk religion, buddhismen.
Kan man sige, at de kristne har en del af skylden for, at folk nu konverterer til buddhismen og har lagt kristendommen bag sig? Har vi gjort for lidt med hensyn til at udbrede kendskabet til, hvem Jesus er?
– Hvis jeg kom med en udmelding om, at de kristne kunne have gjort mere, at de har sovet i timenosv, ville jeg gøre mig selv til dommer, og helt ærligt, det kunne jeg ikke drømme om.
Det letteste i denne verden er at være sideløbende kommentator, én der fortæller aktørerne, hvad de skal gøre, og hvad de gør forkert.
Jeg fungerer p.t. ikke som præst, men som forstander for Efterskolen Alterna, derfor synes jeg ikke, at jeg er kompetent til at kritisere kirken og ej heller de kristne.
Men hvis du skulle komme med et bud, et ydmygt opråb til kirken, hvad vil du så sige, og har du en idé til, hvad vi kristne kan gøre for at få danskerne til at vende om igen til kristendommen?
– Hvis vi ønsker at se en genopvågning i vort land til de kristne værdier, må vi indse kirkens nødvendighed.
– Kirken er et must og ikke en option. Den er Guds opfindelse og en fed opfindelse. Jeg synes, vi kristne har en forpligtigelse til at deltage i det fællesskab, som er i kirken. Selv om gudstjenesten ikke altid er, som vi ønsker, den skal være, og selv om der ind imellem er uenigheder og stridigheder i menigheden, som kan være svære at acceptere, så har vi kristne en forpligtigelse til at komme i kirken og bidrage til fællesskabet.
Mange kristne forlader deres kirke. Kan man være kristen alene?
– Efter min mening er det umuligt at være kristen alene. Forlader man kirken, er det som når et brændestykke falder ud af et stort Sct. Hans bål. Det ligger og ulmer i lang tid, men efter kort tid brænder det helt ud.
– Hvis vi ønsker at se flere folk omvende sig til kristendommen, må vi være mere brændende i vores hjerter for Jesus. Og den brand bliver kun tændt sammen med andre kristne. De fantastiske vækkelser, vi læser om, er som hovedregel ikke sket hjemme i en stue hos den enkelte. Guds ånd åbenbarer sig de steder, hvor der er mange kristne samlet, og det sker ofte i kirkerne.
Det stærkeste redskab, vi har til at promovere Jesus med, hvad er det?
– KKR, kristent tv, radio og internettet er meget stærke redskaber, hvormed vi kan udbrede kendskabet til kristendommen. Men det allerstærkeste redskab er at være en lille Jesus i vores dagligdag.
– Simon Peter, Andreas, og Thomas smed alt, hvad de havde i hænderne, da de mødte Jesus. De havde ingen betænkeligheder ved at følge ham. Hans blotte væren, hans adfærd og fremtoning fængslede og tryllebandt dem.
– Det er ikke så meget i ord, men i vores gerninger og adfærd over for andre mennesker, vi skal vise, at vi er Jesu efterfølgere. Og kan de mennesker, vi er sammen med i dagligdagen, mærke, at vi ikke lever selv, men at Guds Ånd lever inde i os, så er jeg sikker på, at de vil henvende sig direkte og sige:
Det du har, det vil jeg også gerne have.
– Buddhismen og alle de nyreligiøse bevægelser, som invaderer vort land, er en udfordring for de kristne. Ud fra det, der sker, kan vi aflæse, at det danske folk tørster og sulter som aldrig før efter det åndelige. Og hvem ved, måske vil Gud bruge det nyreligiøse til noget, der kan gavne hans rige.
– Igennem årene er jeg blevet mere ydmyg over for de veje, Gud vælger, når han ønsker at nå det søgende menneske. Han går aldrig på kompromis med sin egen sandhed, men han vil i sin længsel efter at nå det søgende menneske strække sig meget langt. Vi tror altid, at Gud vil vælge den vej, som for os umiddelbart ser ud til at være den rigtige. Men det sker, at Gud tager fusen på os og vælge helt andre veje.
Mine veje er ikke jeres veje, siger Gud i sit ord, og det vil vi komme til at opleve er sandt.
