En pløk gennem tindingen!
Men da Sisera var faldet i søvn af udmattelse, tog Jael en spids teltpløk og en hammer og sneg sig hen til ham. Så hamrede hun pløkken gennem tindingen på ham og ned i jorden.Det er da brutalt og blodigt! Og det er fra Bibelen! Action, sådan, ja tak.
Bibelen er sej det mener jeg faktisk helt seriøst! Hvis man ikke synes det, er det måske, fordi man ikke ved, hvad der står i den. Eller måske har man en ældre Bibel, som man ikke forstår
Hvis der står Eder i din Bibel, og du er under 25, så er det nok på tide at blive opdateret ligesom en computer der trænger til en ny software opdatering.
Bibelen har jo det hele
Den er fyldt med action, blodige historier og heltemodige gerninger. Man kan bl.a. læse om, hvordan Samson dræber tusind filistre – med en æselkæbe!
Men for at det hele ikke skal gå op i muskler og bank, skal det også nævnes, at Bibelen er fyldt med romantik. Især i den kendte Salomos højsang. Det er smukt, elegant og meget romantisk.
Men profeterne skal naturligvis også nævnes. Gud sender ild ned fra himlen, da Esajas ber om en demonstration fra den sande Gud. Derefter dræber de 400 afgudsprofeter. Og da Esajas herefter ber Gud om regn efter 2½ års tørke, bliver himlen sort af skyer. Og pludselig griber Herrens ånd Esajas, som løber hurtigere end en hestevogn. Men da dronningen dagen efter truer med at dræbe Esajas, flygter han
!
Der er Daniel, som tydede en profetisk drøm for Nebukadnesar; han skulle fratages sit kongedømme og jages ud i vildmarken, hvor han skulle æde græs og være blandt de vilde dyr, indtil han forstod, at Gud var den højeste hersker. Så ville han få sit kongedømme tilbage. (Daniels bog kap. 4) – Og det skete!
Nu er jeg ved at løbe tør for min spalteplads, men ellers kan fx nævnes Abraham, som bildte folk ind, at hans kone Sara var hans søster! Og så er der jo også Ordsprogenes Bog, der er fyldt med visdom, de smukke salmer fyldt af følelser og hengivenhed til Gud, Skabelsesberetningen og Israels fantastiske flugt fra Egypten og så har jeg slet ikke nævnt Ny Testamente !