Hellige ansigter i Nr. Omme Kirke
Jens Erik Bygvraa udstiller sin serie af Sacred Faces, Hellige Ansigter, i Nr. Omme Kirke i løbet af efteråret. Udstillingen viser detaljer fra Rakowice Kirkegård i Krakow, Polen.Billederne er store fotografier af de små Kristus- og Mariafigurer, der er på gravminderne på kirkegården.
Jens Erik Bygvraa er grafiker og fortæller om billederne:
– Det var, som om de bad om at blive fotograferet.
Udstillingen er starten på en vandreudstilling og indledes med en gudstjeneste søndag den 27. september.