Poul Rudi fra Four Jacks fandt troen

(Læsetid: 7 minutter)

“O! Marie,
A wil jæm te dei!”Sådan hed det største hit, som den danske gruppe Four Jacks havde, da de i 50’erne og 60’erne var det mest populære band herhjemme.

Paul Rudi

De solgte 150.000 plader med det nummer, svarende til 6 guldplader.
Blandt deres andre hits var Mandalay, og i ca. 10 år turnerede de fire friske fyre – John Mogensen, Poul Rudi, Bent Werther og Otto Brandenburg – over hele landet. Igen og igen var de i radio og TV, når de ikke optrådte på et lastbil-lad.
I 1973 blev bandet opløst, og bagefter fik de hver for sig en stor solo-karrriere.
Poul Rudy, som nu bor i San Diego, California, har netop udgivet en ny CD – med kristne sange…!
Vi har talt med Poul Rudi om hans livshistorie. Artiklen her bygger især på et TV-interview med Birthe N. Folkermann i Aalborg Kristne TV.

Nørrebro-dreng
med sangerdrømme

– Jeg voksede op i en 2 værelses på Nørrebro – med tre søskende. Vi var ikke velhavende og heller ikke kristne. Vi talte aldrig om Gud, bad aldrig en bøn og kendte ikke Bibelen, husker Poul Rudi.
Hans store drøm som 19- årig var at blive sanger, og sammen med sin søster gik han til sangundervisning på Frederiksberg. En af de andre elever var Birthe Wilke.
Poul havde set filmen om tenoren Caruso 25 gange og kunne synge alle sangene. Men det var ikke nok, mente sanglæreren, som fortalte den håbefulde unge fyr:
“Det er spild af penge at uddanne en stemme, der ikke er der.”
– Jeg græd hele vejen hjem, husker Poul Rudi, der først begyndte at synge igen, da han hørte Nat King Coles bløde stemme.
– Jeg brugte en hel ugeløn på hans plader og kopierede hans måde at synge på. Den passede til min stemme.

Opdaget på Bornholm

Sommerferien tilbragte Rudi på Bornholm i et 2- mands telt på Allinge-Sandvig strand.
Om aftenen var der amatør-konkurrence på Sandvig badehotel, og Rudi tog derop for at lytte til talenterne.
Da den 28. og sidste solist blev præsenteret, var det til Rudis overraskelse ham selv! Kammeraterne havde tilmeldt ham.
Fortumlet gik han op på scenen, orkesteret spillede “Answer me” af King Cole, og Poul Rudi sang – og vandt.

Otto Brandenburg
og John Mogensen

Her optrådte han nu i tre uger. Den sidste dag gik han langs med stranden og så en fyr sidde og spille guitar.
Det var Otto Brandenburg.
De dannede duoen “Otto og Poul” – og begyndte at synge rundt om.
Snart var de stjerner.
En dag hørte Rudi, at John Mogensen fra Blue Boys ville lave en ny kvartet.
De fandt sammen, trods lidt forbeholdenhed fra den gnavne Mogensen. Efter et par måned fik Poul Rudi fat i Bent Werther, den lille sjove mand med den store guitar.
Kvartetten indspillede et prøvebånd, og fik en pladekontrakt kun få minutter efter, at de havde spillet båndet for producenten.
Det blev en kæmpe succes, som slog alle rekorder. I ti år turnerede de land og rige rundt, men så blev de enige om at stoppe.
Poul Rudi fik sig et almindeligt job, men Jørgen Kleinert fra Rodeon, spillede en dag Engelbert Humperdinks “The Last walse with you” for Rudi og foreslog ham at „gå solo” som sanger.
Han blev igen en kæmpe succes og fik masser af hits i 70’erne. Han kunne nu tillade sig kun at tage de store koncerter, radio og TV.

Mødtes med Dirch

Hver torsdag eftermiddag mødtes Poul Rudi på Sheraton hotel med Dirk Passer, Keld Petersen og Ove Sprogøe, som han arbejdede sammen med om ABC-teatret.
– Formålet var at drikke øl og fortælle vittigheder. Og med Dirch Passer imellem os kan man jo nok forestille sig, at det ikke var kedeligt.
En dag spurgte direktøren for Sheraton, om Poul Rudi ville synge på afbud fra Ulla Pia. På den måde fik han kontakt med nogen amerikanere og rejste til USA i 1973.

Op og nedtur i USA
Han startede med bl.a at sælge danske møbler i Chicago og San Fransico og San Diego. Bagefter solgte han mælk fra en bil. Det gik vældig godt. Han købte hus – men fem år senere blev det til en skilsmisse med hans danske kone. Og han mistede nu både hus, penge og familie. Han var ved at gå ned med flaget:
– En dag sad jeg og drak i en garage. Jeg råbte til Gud, at jeg hadede ham, fordi det var gået sådan med mig.
– Så var det, som om der var noget, der overvældede mig. Og jeg faldt ned på knæ og sagde: Undskyld, det mente jeg ikke, jeg ved ikke engang, hvem du er, Gud…
Jeg fik mig nu et arbejde igen, men gik på barer hver eneste dag efter arbejde.
Så fik jeg fat i en bog af Hal Lindsay: „The late great planet Earth”. Der læste jeg for første gang om, at der var en djævel og begyndte at forstå, hvorfor der var sket så meget dårligt:
– Vi opererede jo fuldstændig uden beskyttelse – vi havde ikke Guds Helligånds beskyttelse.
Poul Rudi læste bogen mange gange, mens han sad på stranden og drak øl i massevis. Han græd og græd – som en renselsesproces – og forstod mere og mere.
Men en søndag formiddag kl. 11 skete der noget.

Jesus, kom og hjælp mig…!
Han tog sin walkman på og begyndte at gå ud imod havet. Han græd og råbte til Jesus: “Jesus, hvis du er rigtig, så kom ned nu og red mig, for jeg er i færd med at slå mig selv ihjel.”
– Der blev dødstille, selv om der var mange mennesker. Så så jeg Jesu’ hænder komme ned imod mig, og jeg var som naglet til stedet, og jeg ved ikke, hvor længe jeg stod der, men bagefter kom havets brusen tilbage, og jeg følte en stor frihed – som om jeg fløj som en ørn – jeg følte mig friere end nogensinde før i mit liv.
Og jeg følte denne kærlighed, som jeg slet ikke kendte før. Guds kærlighed omfavnede mig totalt.
Jeg løb tilbage til min stol, sparkede til mine øl og løb hjem og tog nyt tøj på. Det var begyndelsen til et nyt liv.

Poul Rudi søgte efter en kirke, han kunne komme i. Han fik sin første bibel og fandt ud af, at alt hvad der stod i bogen, var rigtigt: At Gud gav Jesus for, at vi kunne blive fri.
– Jeg forstod, hvorfor de kristne var mere lykkelige end jeg. De havde Guds Helligånd, jeg havde ingenting – jeg havde kun mine øl og cigaretter – ellers var jeg tom indeni. Det var Guds Helligånd, der gjorde forskellen.
De gamle kammerater var noget forbløffede, da han kom ned i baren og bestilte en kop kaffe. Han begyndte straks at fortælle dem om Jesus, og det gør han fortsat, når han får mulighed for det.
– Jeg synes ikke, det er svært. Lad præsten om at prædike. Bare fortæl om, hvad Jesus har gjort i dit liv.
Hvis Gud kan omvende en synder som mig, så kan han omvende alle, siger han.
– Jesus er ikke bare en bygning, en kirke, han er en virkelig person, som ønsker at komme ind i dit hjerte og bo derinde. For evigt.

Svært at tænke på
Poul Rudi undrer sig stadig over, at han fik chancen for at tro på Jesus:
– Jeg levede jo et vildt liv, det samme vilde liv som de andre, siger han og bliver ked af det, når han tænker på, at to af de gamle venner – Bent Werther og John Mogensen – nu er døde.
– Hvor er de nu? spørger han, mens tårene løber ned over ansigtet.
– Jeg er bange for, at de ikke er sammen med Jesus.
Derfor har Paul Rudi indsunget endnu en CD om „Min Trofaste Ven”.
Selv om stemmen ikke er, hvad den har været, så er ordene ægte nok.

Den nye CD med Poul Rudi forhandles til kun 99,95 kr. hos

Hosianna.dk og Udfordringen

Foto: Lis & Per

Læs også