Når hjælpen bli’r for meget

Omsorg kan blive omklamrende, hvis hjælperen har frelsermentalitet, siger psykolog.Det er positivt at ville hjælpe sine medmennesker. Men det er negativt, hvis indsatsen skyldes, at hjælperen blot vil styrke sit eget selvværd.

Sæt grænser og respekter de andres, siger psykolog Elin Andersen.

Det mener cand. psych. Elin Andersen, der har privat psykologpraksis i København. Jo større behovet er, jo mere sårbar over for magtmisbrug er den, der har brug for hjælp, fortæller hun til Foreningen Agape:
– Særligt hvis behovet for hjælp er stort og langvarigt, og den, der modtager hjælpen, ikke kan sige fra.
– I værste fald kan der skabes en ond cirkel, hvor hjælperen bliver afhængig af at skulle hjælpe. En sådan medafhængighed gør, at hjælperen bliver en del af problemet og er med til at fastholde det.

Elin Andersen kalder det frelsermentalitet og foreslår, at den usunde hjælperrolle kan skyldes tre forhold hos hjælperen:
– Mennesker, der fra barnsben har påtaget sig omsorgsrollen i familien, kan have den så meget på rygraden, at den er svær at lægge fra sig.
– Hjælperrollen kan være så omfattende og været foregået så længe, at erfaringen af og ønsket om en ligeværdig relation er næsten væk.
– Det kan for den hjælpende være en måde at styrke sit eget selvværd på. Det er hjælperens eksistensgrundlag, der er på spil.

Hvad kan man gøre? Her giver Elin Andersen en hel liste med forslag:
– Mærke efter, tale sandhed, tage ansvar for egen trivsel, sætte egne grænser og respektere andres.
Læs mere på hjemmesiden Sondagmorgen.dk