Drømmene lever stadig i FrikirkeNet
Udvidelse, uddannelse og en stor fælles frikirkekonference. Det var nogle af drømmene på FrikirkeNets hidtil største konference forrige weekend. Men ingen konkrete beslutninger blev taget Fremtiden tilhører dem, som tror på skønheden i deres drømme.
Det sagde den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, og det slog tonen an til en høring om FrikirkeNets fremtid på netværkets lederkonference i Mariager den 14.-15. november.
Koordinationsgruppen tegnede perspektiverne, som umiddelbart fik en positiv modtagelse blandt de 224 deltagere fra 60 kirker og 12 organisationer. Og drømmene vedtages måske ved næste års lederkonference.
Og hvad går drømmene så ud på?
Et større samarbejde med de etniske kirker, en fælles frikirkepræsteuddannelse og et stort fælles stævne for alle frikirker i 2015.
Alt dette kræver dog, at FrikirkeNet udvides. I dag består netværket af menigheder og organisationer med baggrund i Pinsekirken, Apostolsk Kirke samt uafhængige frikirker og enkelte baptistkirker. Udenfor står bl.a. menigheder fra Frelsens Hær, Metodistkirken og Det Danske Missionsforbund.
Men sidstnævnte gør tilnærmelser. Både formand Bo Lundgaard og missionsforstander Peter Götz sonderede terrænet. Og konferencens deltagere blev bedt om at diskutere et evt. hensyn til frikirkers arv og kultur i grupper. I et efterfølgende plenum blev koordinationsgruppens formand spurgt om, hvorfor FrikirkeNet ikke bare kan lukke op for alle frikirker. Han svarede:
– Den første knast er relationer. Vi må lære hinanden bedre at kende. Derfor har vi inviteret Det Danske Missionsforbund med til konferencen. Og derfor har vi fortløbende samtaler med BaptistKirken og Metodistkirken.
– Dernæst er der teologiske knaster, specifikt dåbsproblematikken. Det gælder især i forhold til Metodistkirken, der praktiserer barnedåb.
En knast er også, om kirkerne vil være med i det store fællesskab, fortsatte Tonny Jacobsen:
– Vil alle frikirker være med i et netværk, hvor der fx er forskellige ledelsessyn? FrikirkeNet er hverken traditionelt kirkesamfund eller løst netværk, men et forpligtende netværk. Vedtægter skal godkendes, der er medlemskontingent osv. Men netværket ledes ikke fra centralt hold. Koordinationsgruppen prøver blot at få folk til at samarbejde.
Et tættere samarbejde med alle frikirker begynder med at udbygge relationer, konkluderede Tonny Jacobsen. Derfor:
– Vi afsøger alle muligheder og tager imod alle invitationer. Intentionen er at få ender til at mødes til gavn for alle parter.
Tonny Jacobsen er inviteret til at fortælle om FrikirkeNet på Missionsforbundets lederdag den 21. november.
Hvad kom der så konkret ud af konferencen?
Ud over godt fællesskab og inspiration fra gæstetaler Paul Scanlon fra England blev der fremlagt et oplæg til etiske retningslinier for frikirkepræster.
– Medierne kigger ind i frikirkeverdenen, og vi skal blive skarpere i vores definitioner, fx i forhold til tavshedspligt, sagde Claus Bækgaard.
Og retningslinierne har allerede gjort gavn:
– DR-programmet 21søndag ville grave i frikirkeindsamlinger og kontaktede FrikirkeNet. Vi sendte dem udkastet til de etiske retningslinier. Efter at have læst dem, droppede de sagen. Der var åbenbart ikke noget at komme efter!
FrikirkeNets lederkonference havde flere deltagere end nogensinde og kunne samtidig markere, at det var 10 år siden, samtalerne om Kristne Kirkers Netværk det senere FrikirkeNet blev indledt.
FrikirkeNets budget nærmer sig i dag millionen. Man havde i år en indtægt i primært medlemskontingenter på 981.000 kr. Udgifterne beløb sig også til 981.000, primært til kommunikationsprojekter. Således er 104.000 gået til webtjenester, 232.000 til pressetjenester og 471.000 til magasinet domino.
Desværre er der en negativ egenkapital på 280.000 kr. fra netværkets opstart. Flere medlemskirker har givet en ekstra gave på tilsammen 82.000 kr., og endnu flere blev opfordret til at være med til at bringe balancen op på nul.
FrikirkeNet forventer et overskud på driften på kr. 110.000 næste regnskabsår.
