Familien stokdøv

Normalt er en tre-årig ikke klogere end en hel gruppe voksne. Jo, i vores familie.Hele vores pukkelryggede familie hjalp til, da mine forældre flyttede ind i deres nye spændende lejlighed på Amager i forbindelse med deres pensionering. Der var nye omgivelser og lyde at tage stilling til.
Stadig omgivet af flyttekasser og avispapir ringede telefonen, og panikken spredte sig: Hvor var den egentlig?
En halv snes voksne modne mennesker skubbede febrilsk til alt og alle for at finde den klingende metaldims, som om vi var i færd med musikalsk stoleleg. Midt i kaosset ville familiens nyeste barnebarn, tre-årige Christian den Godmodige, hjælpe til. Men vi havde altså ikke tid til at lege nu, for tænk, hvis det var Dronning Margrethe, der ringede.
Der blev stille igen. Den gemmesyge telefons parringsskrig blev igen tavs fra sin hule, så vi indstillede eftersøgningen. Vi kunne måske have brugt pausen på at finde telefonen, men sådan gør vi ikke tingene i min familie.
Selvfølgelig ringede telefonen igen, og de voksne gik igen i gruppepanik. Lille Christian hoppede op og ned. Med hans 106 cm høje krop løb han rundt og prikkede på de voksnes ben og baller. Bedstefar snublede endda næsten over det ivrige barnebarn, som var svimlende lilleput-lille i forhold til bedstefars 186 cm.
I løbet af 20 lange minutter ringede telefonen fem gange, og hver gang ledte vi febrilsk efter fastnettelefonen, som endelig blev fundet i en flyttekasse, og som mystisk nok ikke var koblet til. Da trodsede lille Christian sit tavshedsbud og råbte endnu højere om ’dada’, mens han pegede ud mod entréens dørtelefon med samme ivrighed, som om han så selveste Jesus komme tilbage i skyerne. Hvad mente han? Dada? Farmand?
Da gik det endelig op for os, at den tre-årige hele tiden havde kæmpet for, at husets svigersøn – netop hjemvendt fra byggemarkedet – kunne blive lukket ind i opgangen via dørtelefonen.
En undskyldning – og et par ekstra aftensmads-frikadeller til familiens lidende mænd – var på sin plads.
Dette var endnu et tragisk eksempel fra den almindelige dagligdag i Familien Stokdøv.