Fattige lande hungrer efter en klimaaftale

Klimaændringer forstærker lidelserne for verdens fattige. Humanitære organisationer opfordrer til bred og bæredygtig klimaaftale i København.
Kort tid før Klimatopmødet i København presser en række humanitære organisationer i en fælles erklæring på for en hurtig indsats mod klimaændringerne.

– Især ældre og børn lever på en minimumsgrænse, melder Allan Conrad, der udsendt til Tanzania af fly-missionen Mission Aviation Fellowship.

De påpeger, at såfremt der ikke gribes ind, vil det ikke være muligt at øge fødevaresikkerheden for verdens voksende befolkning. Især i udviklingslandene, hvor klimaændringerne mærkes hårdt i form af tørke og andre naturkatastrofer.
I modsætning til de toneangivende klima-politikere mener organisationerne bag erklæringen, ”Climate Changes – fødevaremangel og sult”, ikke det er tilstrækkelig ambitiøst at de industrielle lande mindsker udledningen af CO2, og begrænser den globale temperaturstigning til under to grader celsius.
I stedet opfordrer organisationerne, der tæller Internationalt Røde Kors, WHO, Caritas, Save the Children, FN’s fødevare-og sundheds-agenturer WFP, FAO, World Vision International og Oxfam, til en ”dobbeltstrategi”.

En strategi, der foruden CO2 og klodens temperatur også omfatter investering i og støtte til udviklingen af mere effektive, bæredygtige og robuste fødevareproduktions-systemer, og en bedre adgang til verdens fødevarereserver.
– Kun hvis det lykkes os at gøre væsentlige fremskridt på alle fronter – øget tilgængelighed af føde og en styrket udvikling – vil vi mindske risikoen for en dramatisk stigning i antallet af sultende i de fattigste lande og udsatte regioner i verden, lyder konklusionen i den fælles erklæring.
De humanitære organisationer kalder klimaforandringerne for ”En udfordring uden fortilfælde til at udrydde sult og fattigdom,” og påpeger, at såfremt politikerne svigter på dette punkt, vil klimaændringerne underminere de igangværende bestræbelser for at begrænse lidelserne for mere end en mia. mennesker, der allerede er ramt af sult og underernæring.

Foreløbigt har udviklingslandene dog ikke oplevet stor imødekommenhed op til topmødet, der finder sted om godt en uge i København.
Helt frem til et såkaldt ”formøde” for miljøministrene i 43 lande i København i sidste uge, har udviklingslandene således krævet en juridisk bindende aftale ved topmødet, ligesom de afrikanske lande for få uger siden blokerede FN’s sidste forhandlingsmøde i Barcelona i frustration over den manglende imødekommenhed.
Ved sidste uges ”formøde” var de mindre skarpe i mælet, og håber nu i stedet på en såkaldt politisk aftale.
De humanitære organisationer har dog ikke opgivet det brede og bæredygtige fokus. De fastholder, at en manglende indsats for de sultne og underernærede – lige som klimaændringerne – vil skabe en uholdbar situation.

– I sig selv øger klimaændringerne risikoen for sult og underernæring i en skala uden fortilfælde, lyder deres budskab til politikerne.
FN’s klimakonference i København finder sted fra den 7. december. Målet er at udforme en ambitiøs plan for de rige landes CO2-reduktioner i 2020 og en aftale om de større udviklingslandes klimaindsats.
De videnskabelige anbefalinger peger på, at de rige lande i 2020 skal udlede mellem 25 og 40 pct. mindre drivhusgasser end i dag.
På et punkt er der dog på forhånd enighed mellem de humanitære organisationer og de politiske ledere, nemlig i den voksende selverkendelse, at de rige lande bør gå foran med både reduktioner og med klimapenge.

Mere om klimaets
konsekvenser her