Har du set firma-engle?

Det har i hvert fald Ken Due, der er direktør for ingeniørvirksomheden Duelco A/S.– Jeg har tilknyttet tre ”business-angels”, der er forbedere for virksomheden. Jeg deler mit hjerte med dem, og de bistår med forbøn i virksomhedens udfordringer. Det er en utrolig styrke og rygdækning at have, fortæller han til OaseMagasinet.
Ken Due beder også selv til Gud for sine 40 medarbejdere:
– Selv beder jeg for alle medarbejderne hver dag, at de må lykkes, være dygtige, velformulerede og loyale, at de må have et godt familieliv og være sunde og raske.
Gud skal være med i alt det, han gør, siger han.
– Han er min rettesnor og er med, når jeg har brug for visdom og råd. For mig skilles tingene ikke ad fra søndag til hverdag.