Julepynt for en god sag
Studerende klippede og klistrede sig til over 42.000 kr. til Menighedsfakultetet.I takt med at studerende producerede guirlander i lange baner, rullede sponsorkroner for hver meter, der blev lavet, ned i stipendiepuljens kasse.
Med 1385 meter guirlander gav den utraditionelle indsamling 42.065 kr.
Initiativet kom fra Kristoffer Simonsen og Pelle Kviesgaard, som begyndte deres bacheloruddannelse på Menighedsfakultetet i år. De ville indsamle penge til den stipendiepulje, som de studerende får udbetalt SU-erstatning fra. Med over 40 bachelorstuderende uden SU koster det Menighedsfakultetet over 1 million kr. at yde SU-erstatning.