Med stjernedrys og honningkager

Når stjernen er samlet og tændt, er det advent i Christiansfeld.På en husgavl uden for Christiansfeld hænger den første stjerne ensomt og dingler i sin snor. Men inden for byskiltet kan man ane dem bag gardinerne i de fleste stuer. Store og små. Gule, hvide og endda røde mellem hinanden. Samlet med flid og papirclips til adventstiden.

Herrnhut-stjernen spiller en fremtrædende rolle i Brødremenighedens adventsfejring. På prædikestolen sidder(!) pastor Jørgen Bøytler.

For de fleste christiansfeldere er det først rigtig advent, når stjernen er samlet og tændt. Ikke en hvilken som helst stjerne, men den såkaldte Herrnhut-stjerne af papir, med 25 spidser og en pære indeni. Den lokale boghandler solgte sidste år 1.300 stjerner, som dermed indtager andenpladsen som byens foretrukne souvenir. Kun overgået af de berømte honningkager.
For år tilbage hang de endda i gaderne som handelstandforeningens officielle juleudsmykning. Desværre blæste de let i stykker og er siden erstattet af mere ordinære juletræer af kunstgran.

Herrnhut-stjernens historie er nøje forbundet med Brødremenigheden, som i 1773 grundlagde Christiansfeld efter præcis samme skabelon som verdens første brødremenighedsby Herrnhut i det østlige Tyskland.
I 1768 havde kong Christian den 7. besøgt brødremenighedens-byen Zeist i Holland, og han var så begejstret for bl.a. brødrenes håndværksmæssige kunnen, at han inviterede Brødremenigheden til at oprette en menighedsby i Danmark. Det blev startskuddet til byen Christiansfeld, som til gengæld blev opkaldt efter kongen. Invitationen var et særsyn, fordi der i aftalen lå en tilladelse til at arbejde og fungere som en selvstændig menighed uden for statskirken. Det var der egentlig ikke lovgrundlag for, da religionsfriheden først blev indført med Grundloven i 1849.
Christiansfelds gamle centrum med den store brødremenighedskirke er opført fra 1773-1812 og regnes for én af verdens bedst bevarede brødremenighedsbyer. Bygningerne er omfattende restaureret de senere år med støtte fra Fonden Realdanmark. Her hænger Herrnhut-stjernerne fortsat over hoveddørene og minder om et bemærkelsesværdigt kapitel i danske kirkehistorie.

Käte Thomsen er i dag formand for ældsterådet, som er Brødremenighedens menighedsråd. Hvert år til advent samler hun indtil flere stjerner, og rutinen fornægter sig ikke. De små papirclips, der holder spidserne sammen, glider i med et snuptag, og på få minutter tager den form.
Kätes bedstefar var honningkagebager og kom til Christiansfeld i 1899 fra Schlesien i det nuværende Polen. Han blev leder af Brødrehusets honningkagebageri, som senere blev overtaget af hendes far og derefter hendes bror.
Fra sin barndom husker hun tydeligt den store stjerne, som hendes far hvert år samlede til advent. Det var en hel ceremoni, og først når stjernen kom op på sin vante plads, var det advent i det lille hjem.

”Der findes flere historier om, hvordan Herrnhut-stjernen blev til,” begynder Käte, som er ved at oversætte en bog om stjernen til dansk.
”De fleste er dog enige om, at den ikke kom fra Herrnhut, men derimod fra Niesky, cirka 35 kilometer derfra.”
”Brødremenigheden drev en meget anerkendt kostskole i Niesky. Familier langt uden for menigheden sendte deres børn til skolen, for at de skulle blive dygtige og få en kristen opdragelse,” fortæller hun.
”Efter slaget ved Waterloo i 1815 kom en officer til Niesky og fik job som lærer på kostskolen. Han skulle undervise i matematik, men indså snart, at mange af børnene havde det svært med undervisningsformen, som først og fremmest bestod af enetale,” siger Käte, der selv er pensioneret lærer.
”Derfor begyndte den nye lærer at lave kuber og andre figurer af pap og papir, som eleverne kunne klippe ud, false og lime sammen. Dermed kunne de pludselig se og mærke de geometriske former, de ellers kun havde hørt om. Angiveligt var det i sådan et matematikforløb, at stjernen blev skabt op til advent.”

I mange hjem er samlingen af Herrnhut-stjernen en opgave for hele familien. Her er Käte Thomsen i gang, mens børnebørnene Sebastian og Oliver ser til.

Som en naturlig ting på en kristen skole, blev den hurtigt et symbol på ledestjernen, der viste sig over Betlehem den nat, Jesus blev født. Og det er da også den symbolik, de fleste tillægger stjernen i dag.
”Stjernen skal først og fremmest bringe julens budskab til os. Om Jesus, der kom til jorden. Når stjernen hænges op til advent, ved vi, at der ikke er lang tid igen. Sådan var det også for børnene på kostskolen i Niesky. Mange af dem led af hjemve, men de vidste, at når stjernen kom op, var der ikke længe til juleferien.”
Käte har efterhånden samlet den stjerne, som en fummelfingret nybegynder let kan bruge en times tid på. Hun har flere stjerner hængende i huset. Gamle og nye mellem hinanden. Formen og måden at samle dem på har ændret sig gennem årene.
”Men stjernen handler ikke kun om advent og jul,” understreger hun. ”På spiret af Brødremenighedens kirke har vi ikke et kors, som mange andre kirker. Vi har en stjerne. På den allersidste side i Bibelen, i Johannes’ Åbenbaring kap. 22,16 står der: ’Jeg, Jesus har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.’ Med baggrund i dette vers, er morgenstjernen blevet et fast symbol i Brødremenigheden verden over. Men papir-stjernerne tager vi ned til Helligtrekonger,” smiler Käte.

”Brødremenigheds-folk har altid rejst meget. Min far blev sendt til Brødremenigheden i Gnadau ved Magdeburg for at efteruddanne sig som bager. Sådan har man altid gjort, og jeg forestiller mig, at håndværkere på efteruddannelses-rejse har taget stjernen med sig hjem,” fortæller Käte.
”Stjernerne produceres i samlesæt på en fabrik i Herrnhut og sælges til hele verden. I mange år kunne enhver komme og se, hvordan de blev lavet. I dag er det også muligt at få en rundvisning, men man får ikke alle procedurerne at se, det er en forretningshemmelighed,” siger Käte.
”Men faktisk producerede vi dem også i Christiansfeld en overgang. Herrnhut ligger i det tidligere Østtyskland, og før murens fald var det svært at få stjernerne derfra. Desuden havde fabrikken svært ved at skaffe det fine papir til produktionen. Så i stedet måtte vi selv gå i gang” fortæller Käte.

Brødremenigheden i Christiansfeld er den eneste af sin slags i landet. Menigheden tæller 177 medlemmer i Christiansfeld og omegn, og på landsplan er der cirka 400 medlemmer. Mange vender jævnligt tilbage til Christiansfeld. En del vælger at blive gift eller få deres børn døbt i Brødremenighedens kirke, og flere ønsker at blive begravet på ’Gudsageren’, som er menighedens særlige begravelsesplads midt i Christiansfeld.
Selv om medlemstallet er beskedent, så oplever Brødremenigheden faktisk en stigning i medlemstallet.
”Vi fisker ikke medlemmer. Vores trosgrundlag er præcis det samme som i Folkekirken, så er folk medlemmer der, er det fint nok for os. Og en del af vores medlemmer er faktisk samtidig medlemmer af Folkekirken,” fortæller hun.
”De, som kommer og ønsker at være medlemmer, er ofte mennesker uden et kirkeligt tilhørsforhold. Og så vælger de os, fordi de godt kan lide vores traditioner og måde at holde gudstjeneste på,” forklarer Käte, mens den sidste papirclips glider på plads, og stjernen er færdig.
”Den skal hænge oppe ovenpå. Så bliver det også advent deroppe,” smiler hun.

Herrnhut-stjernen hænger uden for Brødremenighedens kirke og andre fremtrædende bygninger i Christiansfeld fra 1. søndag i advent til Helligtrekonger.

Brødremenigheden i Christiansfeld minder på mange måder om en almindelig folkekirke.

Gudstjenesten benytter en del af den samme liturgi og de samme salmer. Men på andre områder har man sine helt egne traditioner. Ikke mindst til advent og jul.

Første søndag i advent fejres der hvert år Hosianna-gudstjeneste. Det sker klokken 17, umiddelbart efter at julemanden har tændt juletræet på byens torv. Hvert år følger mange Christiansfeldere med hen i kirken, så der næsten er fuldt hus i den store kirkebygning, der kan rumme 800 personer og oplyses af utallige levende lys.

Hver onsdag op til jul afholdes der sanggudstenester med sang og læsning fra Bibelen.

Og juleaftensdag den 24. december fyldes kirken til morgengudstjeneste allerede kl. 7.30. På vej hjem hentes der rundstykker ved bageren, og så er man godt i gang med de sidste forberedelser til juleaften.

De fleste i Brødremenigheden spiser julemiddag senest kl. 17, for kl. 19 er der juleaftensgudstjeneste. Igen er kirken fyldt til bristepunktet til en gudstjeneste med masser af sang og musik, men ingen prædiken. Den må man vente med til juledag.

Julegudstjenesten slutter med, at kirkens konfirmander kommer ind med bakker med levende lys. Hver familie kan så tage et lys med hjem og tænde juletræet med lyset fra kirken.

Klokken 21. juleaften går medlemmer af Brødremenighedens blæserorkester rundt i Christiansfelds gamle gader og spiller julesalmer.