TEMA: BØN
Bønnebog blev
støvet af
En samling 679 år gamle hebraiske bønner kan nu igen komme til gavm og inspiration.Efter otte måneders restaurering er en voluminøs hebraisk bønnebog omsider på plads på Israel Museum i Jerusalem.
Bønnerne er formuleret og sirligt indbundet i læder i 1331 i Tyskland.
Ifølge forskerne er bogen blevet overført til Nürnberg bibliotek i 1499, da en række områder i Tyskland nedlagde de jødiske samfund. Bogen kaldes derfor for Nuremberg Mahzor.
For forskerne er det et mysterium, hvem der var ophavsmand til bogen, der med sine 26 kilo, 528 blade, hvoraf blot syv mangler, har været en bekostelig sag.
Nürnberg Mahzor bærer tydeligt præg af sin 679 års lange rejse gennem hundredvis af hænder.
Efter anden verdenskrig fik den dog plads på en reol på Schocken Institut for jødiske studier i Jerusalem. Her stod den i mere end et halvt århundrede, indtil samlerne dr. David og Jemima Jeselsohn fra Zürich i Schweiz købte den og værksatte dens renovering af museets konservatorer.
Det læderindbundne bind betragtes nu som den mest komplette eksisterende Ashkenazi bønnebog (Ashkenazisk jødedom er østeuropæisk jødedom, red.), der desuden indeholder den største samling af liturgiske digte.