David var nær blevet halshugget
Han er ikke dansker, han er ikke kendt, og han besidder heller ikke nogen toppost i det kirkelige hierarki.
Så hvorfor skrive om David Musumba i Udfordringen oven i købet som ugens profil?
Jo, fordi han er en af de tusindvis af afrikanske medarbejdere, som gør en uvurderlig forskel for mission og nødhjælp i den tredje verden. Især efter den voldelige stammekonflikt, der brød ud i Kenya for præcis to år siden efter det seneste præsidentvalg i landet.
41 af landets 42 stammer rottede sig sammen mod den regerende kikuyu-stamme. Og kort efter tog kikuyuerne hævn. Det blev til et blodbad, der kostede 6000 mennesker livet og sendte over 350.000 på flugt.
David Musumba er i dag praktisk koordinator for et freds- og forsoningsprojekt, støttet af Danida gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) og implementeret af den frikirkelige hjælpeorganisation International Aid Services (IAS).
Og David Musumba vinder respekt, når han skal mægle mellem bitre modparter og prøve at få især unge til at spille sammen igen.
For han var nær blevet halshugget under urolighederne.
David Musumba er præst i en lille kirke i bydelen Rhonda i det sydlige Nakuru.
– Da voldshandlingerne efter valget brød ud, blev familiens lejlighed omringet af unge fra Mungiki, fortæller David.
Mungiki er en bevægelse af hævnende kikuyu-unge.
– En præstekollega bankede på min dør og sagde: Pastor Musumba, kommer du ud til en snak? I næste øjeblik var jeg omringet af omkring 200 unge bevæbnet med machete.
– De trak mig ud som et dyr, satte mig i deres midte. Jeg bad for mit liv og sagde: Hvad har jeg gjort? Jeg har ikke gjort noget!
Der var det en kvinde på grunden som sagde: Vil I ikke nok lade ham være? Han har ikke skadet nogen. Han er kun en præst.
– Men de ville ikke høre på hende, fortæller David Musumba. – De fik mig til at bøje knæ, og sagde: Du er den næste i rækken!
Men som ved et mirakel kom the genocide unit (folkedrabsenheden) med en lastbil og en firehjulstrækker, og de skød op i luften. Alle de unge løb deres vej, men jeg vidste, at som de nu løb af sted, ville de skynde sig at hugge mit hoved af. De havde nemlig sagt, at jeg skulle bede min sidste bøn.
– Men de gjorde ikke noget. Mens jeg lå ned og lukkede mine øjne, mærkede jeg nogen tage mig i kraven. En mand løftede mig op på benene og sagde: Hvad er der galt med dig? Kvinden kom frem, græd og sagde til befalingsmanden: Du har lige reddet hans liv.
David Musumba blev overført til en flygtningelejr, hvor han arbejdede frivilligt og uddelte nødhjælp for IAS. Og nu arbejder han i IAS freds- og forsoningsprojekt.
– Jeg ved, hvor farlig situationen har været, og kan se, hvor godt projektet skrider frem. Vi arbejder i Rhonda, Langalanga, Londiani, Njoro og Elmedate. De er alle hot spots, men nu begynder tingene at forandre sig, slutter han.
Han bruger bl.a. sport til at få unge til at spille sammen. Vi så en volleyball-kamp mellem unge fra kikuyu og kalenjin-stammen. Der var latter og tilråb som i enhver anden sportskamp
Svend Løbner i Kenya
