Rekordår for kristen indisk radiostation

INDIEN – Den kristne radiostation Radio Dumka i Indien har aldrig tidligere produceret så mange programmer som i 2009.200 mennesker blev desuden døbt sidste år som resultat af radioens arbejde. Radio Dumka producerede 142 nye programmer i 2009, hvilket er en rekord for radiostationen, der når lyttere i både Indien, Bangladesh og Nepal.
Programmerne sendes via Trans World Radio fra Guam i Stillehavet, og omkring 10 millioner mennesker har mulighed for at lytte til sendingerne. Radio Dumka begyndte med de første sendinger i 1980 og fik først digitaliseret udstyr for tre år siden.
På billedet ses tekniker Onesimus Murman, der er en del af den seks mand store stab.
KPK