Historisk tale af Peres på hebraisk

Auschwitz-dagen i Tyskland blev mindet med Israels præsident Simon Peres på talerstolen i det tyske parlament.Holocaust-mindehøjtidelighederne 65 år efter at Den røde Hær havde befriet Auschwitz koncentrationslejren fik en særlig mening, da Israels præsident, Shimon Peres, talte til medlemmerne af det tyske parlament, Bundestag, i Berlin – og gjorde det på hebraisk, en historisk begivenhed.Da han, stadig på hebraisk, sagde den jødiske Kaddish-bøn for de afdøde, rejste alle i salen sig.
”Aldrig mere” var det gennemgående slogan på den internationale holocaustdag, der blev afholdt mange steder i verden.
Samtidig med begivenheden i Berlin talte statsminister Binyamin Netanyahu ved en mindesammenkomst i Auschwitz, udenrigsminister Avigdor Lieberman ved en højtidelighed i Ungarn, viceudenrigsminister Danny Ayalon på et møde i Slovakiet, Israels kulturminister ved et stævne i Frankrig, informationsministeren i FN og Likud-partiets drusiske medlem, Ayoob Kara, ved et sammentræde i Italien.

Med bedekalot i Bundestag

Næppe noget sted kom mindet om nazi-tidens grusomheder mod det jødiske folk mere til udtryk, end da Peres, med en bedekalot på hovedet, talte til de mange Bundestags-medlemmer på jødernes eget sprog, hvilket viser den relative tilnærmelse mellem det tyske og det jødiske folk i vore dage, seks årtier efter at Nazi-Tyskland dræbte seks millioner jøder og prøvede at udrydde det jødiske folk i Europa.
Peres, født i Polen, talte om drabet af medlemmer af sin familie, om det særlige forhold mellem Tyskland og Israel i kølvandet på holocaust og om truslerne, som Israel er konfronteret med i dag, ikke mindst fra Iran.
Peres sagde, at Iran er en fare for hele verden, og at dets præsident, Mahmoud Ahmadinejad, benægter holocaust og opfordrer til tilintetgørelsen af den jødiske stat.

Seks mio. jøder døde

I Auschwitz sagde Netanyahu, at et stærkt Israel var den eneste garanti for det jødiske folks sikkerhed. I denne højtidelighed deltog Polens præsident og statsminister samen med repræsentanter fra 30 lande, omfattende Rusland, og 150 overlevende fra kz-lejre.
Seks mio. jøder blev ombragt under nazismen. Omkring 1.5 mio. mennesker, hovedsageligt jøder, blev dræbt i Auschwitz.
Elie Wiesel, Nobelfredsprisvinder og holocaust-overlevende, talte i Rom til det italienske parlament – og angreb herunder krigstidens pave Pius XII for hans ”tavshed” under det nazistiske massedrab af jøder.
Fra Strasbourg rapporteres imidlertid, at gravstene på en jødisk begravelsesplads er bleve skændet med hagekors. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har fordømt dette på det stærkeste og sagt, at dette er en manifestation af hadsk racisme.