Uheldsklub bliver velsignet af præst
En britisk fodboldklub har været så forfulgt af uheld, at den nu søger hjælp hos præsten.Fodboldklubben Marine FC har været så plaget af uheld, at holdets træner, Kevin Lynch, nu har bedt en præst om at velsigne fodboldbanen.
I løbet af denne sæson har tre spillere måttet humpe af banen med brækkede knogler.
– En af vores midtbanespillere blev såret så hårdt i en kamp, at han brækAkede flere knogler i kroppen, og som om det ikke var nok, var en af vores forsvarspiller ude for en bilulykke den anden aften og har fået piskesmæld, siger formanden for klubben, Paul Leary till BBC.
Oveni er fire spillere fra holdet blevet suspenderet af fodboldforbundet, efter de har været involveret i væddemål.
Og da holdet endelig var på vej mod en sjælden sejr i en hjemmebanekamp, som de førte 2-1, gik lyset på hele stadionet pludselig ud, og kampen blev annulleret…
Men efter velsignelsen fra den katolske præst håber klubformanden, at skæbnen for den hårdtplagede klub endelig vil vende.