Årets ”bedste film” fra 2009

I begyndelsen af The Hurt Locker fortæller en henrevet soldat om den skønhed, der er i en bombe, der sprænger, om den måde, skyer af røg og ild fylder himlen, og verden bliver fanget i en impressionistisk eksplosion af støv og brudstykker. I det næste øjeblik detoneres en bombe forkert, og soldaten dør.The Hurt Locker er en film om det daglige liv i en bombeekspertenhed, der viser, hvordan disse mænd hver dag risikerer deres liv for at detonere eller disarmere bomber i krigshærgede lande. Det er en film om det tætte bånd, der knyttes mellem soldaterne, og om den tilstand af konstant frygt for deres liv, disse soldater befinder sig i. Men først og fremmest er det en historie, der centreres omkring den idé, at krig, at destruktion, gør os afhængige. “Krig er et narkotika”, siger Sergent Thompson, kort før han dør. Destruktionens, kaosets besnærende og besættende skønhed over for dødens endelighed. Døden er altid kun et splitsekund væk. Én forkert bevægelse, ét kort øjebliks uopmærksomhed, og det er slut. At overleve er den ultimative rus. For hovedpersonen, Sergent James, er det adrenalin-sus, han får ved at disarmere en bombe, at sammenligne med en narkomans første fix. Hjemme på orlov kan han ikke finde ro nok til at elske sin familie, til at leve i fred, og han længes efter endnu en krig, endnu en bombe, endnu et fix.

The Hurt Locker vandt en Oscar for bedste film i år, og det er velfortjent. Det er en film så skarp, at du kan skære dig på den, og med nogle fremragende skuespilpræstationer, en modig instruktør og en historie, der er de soldater, der mistede deres liv i krigen, værdig, uden at være glorificerende. The Hurt Locker er ikke en politisk film. Det er ikke en kommentar til Amerikas engagement i hverken Irak eller resten af Mellemøsten. Det er ikke en film, der beder dig om at tage stilling til, hvorvidt krigen i Afghanistan er en retfærdig krig. Det er et øjebliksbillede, et snapshot af en soldat, en deling, et håbløst erhverv fyldt med lige dele frygt og henrykkelse. I en mere politisk korrekt film ville Sergent James være om ikke skurken, så antihelten. Her er han blot. Gennem hele filmen forbliver Sergent James et mysterium, et fascinerende puslespil af en mand. Han er besat af den adrenalin-rus, krigen giver ham, besnæret af skønheden i destruktionen til grænsen af det psykotiske, og dog kan man argumentere for, at det er det, der gør ham til en god soldat. Sergent James er skabt af krigen. Og krig som et menneskeligt fænomen, en menneskelig tilstand, er filmens fokus. En ”hurt locker” er det sted, hvor du gemmer al den smerte, krigen har påført dig, således at du kan fungere som soldat. The Hurt Locker handler derfor primært om det, krig gør ved mennesker, om den personlighed, der skal til for ikke blot at overleve, men at leve under krigstilstande. Og den dømmer ikke.
Anne Katrine Buch

The Hurt Locker (DVD) • 131 min.