EU vil beskytte forfulgte kristne

Den Europæiske Union har tilsyneladende dannet en gruppe, hvis formål er at beskytte kristnes rettigheder i lande, hvor de bliver forfulgt.– Vi har nedsat en arbejdsgruppe og definerer, hvilke bilaterale foranstaltninger, der kan tages mellem Europa og de enkelte lande, hvor kristnes rettigheder er i fare, siger Italiens udenrigsminister Franco Frattini, ifølge Christian Today.
EU ønsker at sætte mere fokus på problemet og vil udarbejde en manual til de europæiske ambassader i udlandet, der omhandler kristne religiøse minoriteter. Ifølge Franco Frattini, vil det hjælpe med at afdække de kristne minoriteters vilkår, ”særligt i de mest sensitive lande”. EU vil gøre brug af et dokument, som Åbne Døre for nylig har udgivet om forfølgelsen af kristne i verden. Manualen ventes klar i april.
John