Ode til en ubesejret sjæl
Eastwoods Mandela-film Invictus er en skildring af en moderne superhelt.Filmen Invictus bygger på John Carlins Mandela-biografi Playing the Enemy og begynder lige efter, at Nelson Mandela tiltræder posten som præsident i Sydafrika. Da Mandela efter 27 år som politisk fange træder uden for fængselsmurene, er han allerede en helt.
Mange hvide, hvoraf flere af dem tilhører den politiske gren af nationalister, der var med til at undertrykke den sorte befolkning, forbereder sig på repressalier, men Mandela ved, at en sådan hævngerrighed vil være katastrofal for det skrøbelige demokrati. Til sine politiske rådgiveres frustration og folkets forbavselse er han mere interesseret i at finde et fælles ståsted med sine tidligere fjender end at straffe. Hans politiske intentioner om at bringe landet sammen på tværs af hudfarve bringer det sydafrikanske rugbyhold Springboks, hvis uniformer er næsten lige så afskyet af den sorte befolkning som apartheid-flaget, i centrum. Sydafrika skal være vært for den internationale Rugby World Cup, og Mandela beslutter, at hvis folket som hele skal kunne læges, må det finde sin selvrespekt og stolthed i et verdensmesterskab. Og således træder filmens anden spiller ind på scenen. Mandela finder i holdets kaptajn, François Pienaar, en åndsfælle i sin kamp for ligeværd og social reform. Og det er med Pienaar, at Mandela deler W.E. Henleys digt Invictus, der holdt hans mod oppe under den lange afsoning.
Clint Eastwood er blevet berømt som instruktør for sit flair for filmmediet: For lydsporet, billedsiden, og scenografien, men der, hvor han excellerer, er i sine menneskeskildringer – i Invictus af Nelson Mandela. Mandela i skikkelse af en Morgan Free-man, der kaster sig ud i sit livs vel nok mest betydningsfulde rolle, vokser i seerens øjne til en næsten titan-lignende figur. Nelson Mandela var den første demokratisk valgte sorte præsident i Sydafrika – den første præsident, der blev valgt på et grundlag af lighed. Før sin tiltrædelse som præsident i 1994 tilbragte han 27 år i fængsel for at agitere for et frit og lige Sydafrika – et land hvor apartheid satte dagsordenen og sorte ikke havde de samme rettigheder som hvide. Invictus betyder ubesejret på latin, og Nelson Mandela, revolutionær og vinder af Nobels Fredspris, står som sejrherren over en afgrund af had.
Sydafrikas årelange interne konflikter mellem de fattige sorte og de rige hvide er et nødvendigt fokus for en film, der handler om apartheid. En mindre filmskaber ville have trykket på vores tårekanaler ved at udstille den brutale historie, som førte til Mandelas fængsling, men Eastwood hører til de største og ved, at den skygge, landets historie kaster over filmen, er nok. Filmen taber ikke sine tænder, fordi vi som seere ikke bliver præsenteret for de slag og den ydmygelse, sorte i Sydafrika blev udsat for. Filmens stærkeste kort er, hvor Mandela selv tager ordet. Det handler ikke om at placere skyld eller tage hævn; det handler heller ikke om at glemme fortiden og kun kigge fremad – det handler om tilgivelse, om forsoning, og om fred.
Invictus er en skildring af en moderne superhelt: En kompliceret og til tider melankolsk mand, der er dybt præget af sin lange fængselsstraf, en familiemand der blev skilt fra sine kære, en filosof, en frihedskæmper, en dygtig politiker og en mand, der styrede både sin egen skæbne og et lands. Filmen er også en skildring af et demokratis opstandelse, og den minder os om, at demokrati er en gave og ikke kan tages for givet. På den måde rækker den ud over manden og direkte ind i myten. Nelson Mandela er blevet et symbol på friheden selv – med sit hoved blodigt, men ej bøjet (Henley) trådte en mand ud af sit fængsel og gjorde det umulige: Han satte et land fri.
Invictus 133 min.
Premiere: 25. februar
