Apostolsk Kirke vokser sammen
Vi vokser sammen! Det er temaet for Apostolsk Kirkes årlige sommerstævne i Kolding den 10. til 16. juli. Forbilledet hentes fra Norge og England.Temaet handler både om personlig vækst og vækst som kirke og kirkesamfund, oplyser Apostolsk Kirke.
Talere er bl.a. leder af den såkaldte trosbevægelse i Norge, Åge Åleskjær (billedet), og initiativtager til et verdensomspændende volontørprogram for børnehjem, Patrick MacDonald. Hans kirke i England driver et stort omsorgsarbejde for børn i nød.
Årets workshops omhandler bl.a. teologiske problembørn, parforhold, omsorgsarbejde og det overnaturlige. Iben Tranholm fra programmet Religionsrapport på P1 vil fortælle om Kirken i medierne.