Ole blev en vinder, da han begyndte at tro

Vinderen af Udfordringens påskebillede-konkurrence var påvirket af Nietsche og imod al religion. Men en dag mødte han en ung fyr, der delte sin madpakke med ham på Himmelbjerget… Ole Mejlvang Hedeager, som vandt Udfordringens påskemaleri-konkurrence, har en interessant historie.

Oles tidligere kynisme er nu blevet erstattet med optimisme og tro på livet og egne evner.

– For en del år siden var jeg meget anti-religiøs, fortæller han.
– Jeg havde læst en del af Nietsche og mente, at det var forkert at tro på Gud og læne sig op ad en religion.

Det var kun noget for svage mennesker…, mente Ole, som på den måde fik en temmelig kynisk indstilling til livet.

– For 7-8 år siden var jeg havnet i Nordjylland. Jeg havde mistet min kæreste, havde ingen penge og ikke noget job. Det hele var noget rod.

Men jeg havde mødt en sød pige på internettet, Mette, og hende ville jeg nu tage ned og besøge.
Hun boede imidlertid i Odense, og da jeg ingen penge havde, forsøgte jeg at blaffe. Men der var ingen, der ville tage mig op. Jeg stod i en halv time og ventede.

Så var der endelig en bil, der holdt og tog mig op. Det var en ung fyr og hans barn. Og uden på bilen stod der ”Jesus” og mange andre sjove ting.

Jeg tænkte, at han nok var lidt skør, men han var da flink at tage mig med.

Vi faldt i en god snak, og da vi nåede til Silkeborg kørte vi op på Himmelbjerget, hvor de delte deres mad med mig.

Der var dejligt vejr, og jeg blev påvirket af den næstekærlige måde, de behandlede mig på. Det var noget helt andet, end det jeg selv troede på.

Efter at jeg havde fortalt om alle mine problemer, tilbød den unge fyr at bede for mig, og hans sagde, at hvis man bad Gud om noget, så ville han svare.

Efter den oplevelse begyndte jeg at bede til Gud, og jeg har siden oplevet, at der faktisk sker noget, når man be’r.

Det sjove var, at den pige, som jeg skulle besøge, også var optaget af Jesus. Hun havde været volontør blandt de spedalske i Bangladesh, og nu samlede hun på Jesus-ting. Jeg var jo ikke så meget for det, men hun var sød. Og det endte med, at Mette blev min kone.

Tingene begyndte faktisk at ændre sig til det bedre.

Jeg fik begyndt på at læse til lærer, selv om alle advarede mig imod børnene, men jeg tog alligevel uddannelsen. Og for halvandet år siden købte vi et hus i Klovborg vest for Horsens, som vi siden har gået og repareret på. Nu er vi heldigvis snart færdige. Men så er der jo også haven…

Ole Hedeager arbejder nu som lærer, og det samme gør hans kone Mette.

– Jeg er faktisk meget glad for at være lærer. Det er da hårdt ind i mellem, men det er også meget givende.

Svigermors idé

– Vi holder ikke selv Udfordringen, men det gør min svigermor, som bor kun 500 meter herfra. Hun fortalte mig om maleri-konkurrencen.

Ole Hedeager har nemlig altid tegnet og malet, lige fra dengang han var barn i Vejen.

– Jeg har altid tegnet portrætter og karikaturer. Jeg har også arbejdet som reklametegner og dekoratør, før jeg blev lærer.

Jeg begyndte også at male reproduktioner af de store klassiske kunstnere, som fx Rembrandt. Det var meget spændende, men det tog jo et halvt år at lave sådan et billede, så det holdt jeg op med igen.

Men efter at jeg havde mødt ham den unge fyr og begyndte at tro på Gud igen, så er mit liv vendt om. Nu har jeg igen fået tro på, at jeg kan tegne og male, fortælle Ole.

På hans hjemmeside www.unikart.dk har han lagt nogle af sine portrættegninger og karikaturer ud. Men maleriet til Udfordringens forside udtrykker hans nye stil, hvor han bl.a. tegner de store dramaer fra kristendommen og bibelhistorien, men på en ny og anderledes måde. Disse billeder har han ikke lagt ud på hjemmesiden endnu, ligesom han ikke har fortalt ret mange om sin personlige tro, før han nu bliver interviewet til Udfordringen.

– Vi har jo brug for noget at tro på. Vi mennesker er jo ikke så stærke, siger han beskedent.

– Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal beskrive min stil. Men jeg véd, hvordan det skal se ud, siger Ole, hvis drøm er at komme til at undervise i at tegne og male.