Specialkonsulent fyldte 60
Niels Medom Madsen fra Glesborg fyldte 60 år den 3. april. Han har arbejdet med a-kassespørgsmål hos Kristelig Fagbevægelse siden 1985, først på hovedkontoret og de senere år som specialkonsulent i Kristelig A-kasses afdeling for Selvstændige Krifa Erhverv.
Niels Medom Madsen er butiksuddannet, har arbejdet i butik og været sekretær på Djurslands Efterskole. Han sidder i bestyrelsen for Fjellerup Strands Camping og er fondens kasserer og regnskabsfører. Hans fritidsinteresser er haven, naturen, venner og familien..