Debat

Jeg vil gerne svare på nogle af påstandene i Ruth Evensens nye bog, selvom det meste af hendes bog er helt og aldeles uinteressant for mig. Ruth Evensen og hendes nye bog bekræfter mine udsagn i interviews og i mine bøger ”Ondskab – Ruth stjal mit liv” og ”Hvad min taske gemmer” fra starten af, at hun er aldeles ude af stand til at fortælle sandheden og indrømme nogen misgerninger eller fejltagelser eller tage det mindste ansvar for sine handlinger. Alt, hun gør er, at pege fingeren på andre. Der er så mange usandheder og skyldsskifte, at jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde og ende.
Dertil kommer Ruths grandiøse pressekonference sidste uge i forbindelse med udgivelsen af hendes nye bog. Hun inviterer hele pressen og forventer 200 journalister, og der kommer 2. Så inviterer hun jammen til bal igen i dronningens slot, og 2 kommer. Nok ikke helt den royale ceremoni, hun havde planlagt for de 10.000 eksemplarer af sit følelsesløse mesterværk.

Men lad mig i hvert fald sige, at når det gælder min datter, er besøgsretten, som hun nævner, gældende for året 2006. Siden da har der ikke været nogen besøgsaftale. Da jeg kæmpede for min datter i begyndelsen af min skilsmisseproces, tog Ruth min eksmands side og afleverede miskrediterende dokumenter til retten om Edwin, min nuværende mand, og svor til mit ansigt: ”Jeg vil gøre alt, der står i min magt for, at du aldrig skal få din datter!”
Mønsteret er det samme. Når nogen vover at distancere sig fra Ruth Evensen og Faderhuset, bliver denne handling hævnet. Når jeg siger, hun har ”stjålet” min datter, taler jeg ikke kun fysisk, men også psykologisk ved at hjernevaske min datter imod mig og min mand. Hun tog min datter til side og kiggede hende dybt i øjnene, satte sig på hug foran hende, og sagde: ”Din mor er blevet kidnappet af en slem, slem mand”, hvorefter min datter græd i flere timer, til hun til sidst faldt udmattet i søvn i bilsædet. (Dette er bare et af mange eksempler). Ruth har aldrig tilbudt mig at se min datter. Hun har besøgt USA adskillige gange siden 2006, endda sammen med Angelina, og har aldrig tilbudt mig at se hende. Hun har ALDRIG gjort et forsøg på genforening, hverken mellem hende selv og mig, eller min datter og mig. Når jeg ringer, bliver der smækket på. Når jeg sender gaver, får jeg ingen respons. Dette er grunden til, at jeg fortsætter med at bekæmpe Ruth Evensen, fordi det ikke kun gælder min datter, men også mange andres familiemedlemmer, Ruth Evensen holder i sit greb.
(Sidste del af indlægget er udeladt af pladshensyn, red.)
Sophia Evensen

Kære Peter Hansen
Tak for din venlige omtale i Udfordringen d. 22. april. Du skriver, at du ”forstår bare ikke nu, hvor vi igen er på ”den gamle linie”, at Tove ikke vender hjem (: til KD) igen.”
Jeg kan godt forstå, hvad du siger, Jens Peter. Problemet er blot, at det er svært (for ikke at sige umuligt) at skrue historien og tiden tilbage. Da jeg i juni 2008 fik et ultimatum fra KD’s hovedbestyrelse, måtte jeg foretage et valg – enten at gå ind under dette ultimatum eller regne mig som udmeldt af KD (det var de to muligheder, jeg fik).
Efter svære overvejelser måtte jeg meddele, at jeg ikke kunne gå ind under dette ultimatum, og derfor måtte jeg regne mig som udmeldt.
Det var utroligt smertefuldt. Jeg havde i 30 år været medlem og i 7 år repræsenteret partiet i Folketinget m.v. Inden min udmeldelse havde jeg et møde med mange af mine kære KD-venner i Skjern kreds og sagde da til dem, at de skulle vide, at når jeg forlod partiet, kom jeg ikke tilbage igen. Jeg mente og mener stadig, at det er utroværdigt at gå frem og tilbage mellem partierne. Beslutningen blev taget den sommer, og efterfølgende stillede jeg op for Det Konservative Folkeparti til valget til Europa-Parlamentet i juni 2009.
Selv om jeg helt klart forstår din holdning og din gode hensigt, kan vi ikke skrue tiden og historien tilbage. Jeg stiller nu op for de konservative til Folketinget. Jeg har ikke ændret holdninger. Jeg vil stadig kæmpe for de værdier, som jeg altid har kæmpet for. Samtidigt vil jeg ønske KD – og mine mange kære venner dér – det allerbedste!
Tove Videbæk
Birkebæk 10, Brande

Der er ikke ”bare” tale om forstadiet til et menneske, fostermateriale, en slimklat eller hvad man ellers kan høre rundt omkring. Nej, der er tale om et lille menneskeliv, der i livmoderen skal vokse sig stort nok til at blive født.
Den frie adgang til abort er en adgang til at tage liv. Det må vi holde fast ved. I Kristendemokraterne vender vi os mod den lovbestemte ret til at tage liv, og vi vil arbejde for at redde så mange ufødte mennesker som muligt og på at få loven ændret.
Der skal ikke være fri adgang til at få fjernet et menneskeliv. I KD skeler vi meget til den tyske lovgivning, hvor abort i princippet er forbudt, men kan gives efter ansøgning, der først kan ske efter en grundig rådgivning på fosterets/barnets præmisser.
(Forkortet af red.)
Bjarne Nederby Jessen
Vinderød Enghavevej 73
3300 Frederiksværk

Den senere tids ensidige angreb på og fordømmelse af katolske præster – ja, sådan kan vi jo også forstå og efterleve Jesu undervisning i Matt. 7. 1-5 og 12. Og Paulus undervisning i Rom. 2. 1 og 22.-23. kapitel.
Et af de seneste klagepunkter er, at de katolske præster i DK ikke har indleveret børneattester; skal de øvrige frikirkepræster samt folkekirkepræster også indlevere børneattester?
Cølibatet er blevet anført som næsten hovedårsag til pædofili. Kan den påstand dokumenteres?
De senere års straffesager i flere lande vedrørende incest viser meget andet.
Jens Peter H. Giversen
Nørager 1 B st. th.
6400 Sønderborg

Hvad er vulkanudbruddet i Island udtryk for? Blind tilfældighed eller endnu et tegn på, at vi befinder os i ”de sidste tider?”
Jesus citeres for: ”Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne.” Hvis den askesky, vi er vidner til, mangedobles, sker det. Hvad vi ser, kan med andre ord være en besk forsmag på, hvad der venter os: Trængselstider.
Nu vil de fleste sige, at vulkanudbrud er et naturfænomen, som optræder med jævne mellemrum. Ja, men naturfænomener er Gud også herre over. Jesus ”truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille”, siger Bibelen. Jorden skælvede, og klipperne revnede, da Jesus døde på korset. Det var næppe helt tilfældigt.
Profet Mikkelsen forudsagde allerede i 1943 Dommedags snarlige komme. Så det er temmelig uklogt ikke at forholde sig til Bibelen og til Gud nu, hvor de sorte skyer trækker op.
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv,
9210 Aalborg SØ

Hans Kristian Neerskov anmelder i Udfordringen fra d. 22 april Ruth Evensens nye bog ”Ruth – det ik´slut” hvor han blandt andet skriver om datteren Sophia, at ”hun har større problemer end hendes mor Ruth” og ”hvordan hun (datteren Sophia) koldt og følelsesløst kan opgive sin egen datter”.
Det er tragisk at læse, hvordan Hans Kristian Neerskov som præst ikke har mere førståelse for og indsigt i psykologiens verden og den indvirken, en iskold og hensynsløs mor har på sin egen datter. En datter, med mindre hun får hjælp til at bryde det sociale arv, fortsætter alt som oftest i sin moders fodspor. Datteren må selvfølgelig tage ansvar for sit eget liv, men at Hans Kristian Neerskov i sin anmeldelse nærmest roser Ruth i forhold til datteren, som Neerskov ikke har meget til overs for, er for mig at se mangel på forståelse for de livsvigtige bånd, der er mellem en mor og hendes datter. Gådemig.
Anna Nielsen
Carl baggers allé 34
5250 / Odense SV

En kommentar til Hans Kristian Neerskovs artikel om Ruth Evensens genmæle.
Jeg blev noget berørt over, at der i artiklen bliver valgt at følge op om Ruth Evensens forklaring i sin bog og ikke at anerkende de menneskers oplevelser, som er blevet berørt af Ruth Evensens virke, men – som jeg læser det – kun en anerkendelse af Ruth Evensen. Udgangspunktet for at læse artiklen var som en anmeldelse af bogen, og ikke som en reklame for den.
Der bliver beskrevet, at det nok er datteren, den er værst gal med, jeg har også læst hendes bog og ser desværre det samme mønster, som jeg så ofte har læst og hørt moren bruge, at det er Gud, der har talt til dem, nærmest uanset i hvilken sammenhæng det skulle bruges, men det er heldigvis ikke mig, der hverken kan eller skal vurdere rigtigheden af disse oplevelser.
Når jeg bliver lidt oprørt, er det bl.a. fordi der mangler anerkendelse af menneskers følelser og oplevelser, men i stedet ”slår” man til dem og giver forklaringen – de kom fra vanskelige kår, som om det alene skulle være en forklaring på, at de ikke kunne være i en menighed under Ruth Evensens ledelse.
At hun skulle have gjort Danmark en tjeneste ved at være med til at bekoste vores samfund en masse udgifter, i forhold til ungdomshuset – er jeg ikke enig i, det var hendes valg, ligesom det er hendes valg, hvordan hun leder og bruger ordet, det anerkender jeg.
Som jeg anerkender forfatterens mening af artiklens indhold.
Majbrit Fønsskov Olsen
Tinggården 9
4681 Herfølge

Kære Stig
Din anmeldelse her i bladet af min seneste bog Spiritualitet var ikke en anmeldelse, men en bandbulle.
For en forfatter er en god anmeldelse ikke, at hans bog får ros. En god anmeldelse er, når anmelderen viser, at han har forstået bogens ærinde. Det har du ikke gjort, og derfor fordrejer du bogens budskab, så læserne tror, at den er gnosticisme – på trods af, at den er helt i pagt med en lang tradition af kristne mystikere, heriblandt Klemens af Aleksandria, Johannes af Korset og Meister Eckhart. Jeg underkender på ingen måde Jesu forsoning og bekendelsen af, at han er Guds søn og frelser. Jeg forsøger blot at vise, at hvis denne bekendelse ikke fører ind i et liv i efterfølgelse, er nåden en billig nåde og derfor en karikatur af Jesu evangelium.
Siden bogen Vejen ud har jeg følt et kald til at tale til nyreligiøse mennesker og vise en vej for dem til Jesus. Jeg har fået mange henvendelser fra folk, som ikke kan nås gennem en traditionel kristen forkyndelse, og som siger, at de er kommet til tro på Jesus gennem mine seneste bøger.
Et godt eksempel er anmeldelsen af Spiritualitet i Danmarks største newage-blad Nyt Aspekt (marts nr.).
Jeg må leve med igen at blive udråbt til at være kætter i Udfordringen. Den dom er jeres ansvar. Men kætter er ikke den, der stiller spørgsmål og forsøger at gå nye veje for at nå mennesker, så længe han er åben og lydhør over for kritik. Kætter er den, der er skråsikker, så han dømmer andre og udleverer dem offentligt uden at gå i dialog med dem.
Ben Alex
Forfatter

Vores salmebog har altid været et velsignet redskab i min hånd og i fælleskab med andre. Salmerne følger mange af de evangeliske tekster i vores Bibel og er derfor en rigdom, både for os selv og for fælleskabet med Gud. De inspirerer også til bøn, ligesom de kan bruges til bøn.
For nogle år siden deltog jeg også i en salmebogsmaraton, og det foregik ved, at vi sang nogle af salmerne, talte om indholdet og digterne, og om hvad vi oplevede og syntes om. At synge salmer og synge er også noget, der glæder en, jo mere man lærer livet at kende og ser, at ikke alt er pop, selvom det også hører til livet, bare ikke i en gudstjeneste.
Jeg kan anbefale andre menigheder at lave sådan en salmemaraton.
I salmebogen er der også bønner, der kan bruges i det daglige, når man ikke lige kan finde ord. Der findes bønner for livets mange situationer, som er gode at bruge.
Må min glæde over denne bog også blive til tanke, bøn og indhold for kommende generationer. Bøn er dagligdag og en ting, der nok kan lignes med en puls fra fælleskabets bånd for os selv og fællesskabet med hinanden. Og sangen er livets glæde og lovsang.
Nævnes må selvfølgelig, at salmebogen er levende, da der kommer nye til, og nogle består, hvilket viser hvilken rigdom der er.
Ernst Lund
Præstegade 10
4400 Kalundborg

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens. Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.