Kirke og teologi må ud af indhegning
Uden kommunikation, dialog og åbenhed går det kun én vej: Nedad. Det siger Menighedsfakultetets ny leder.Kirke og teologi har mange steder en uheldig tendens til at leve i samtale med sig selv, uden sans for dialog med omverdenen.
Uden kommunikation, dialog og åbenhed går det kun én vej. Nedad. Det mener Jørn Henrik Olsen, der om få måneder tiltræder stillingen som fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Århus.
– Hvis vi har et godt budskab, må vi nødvendigvis også ud med det, siger han.
– Solid teologisk forskning er selvsagt essentiel for universitetsverdenen, men hvad nytter det, at vores præster altså i bedste fald – har et godt og vedkommende budskab, hvis ikke de kommer ud over rampen? Kirken og dens præster må vedgå sig opgaven i en missionerende kirke. For uden mission ingen kirke.
Jørn Henrik Olsen vil udfordre ledelse, kolleger og studerende på Menighedsfakultetet positivt og skabe yderligere dynamik i den 40 år gamle uddannelsesinstitution.
Menighedsfakultetet i Århus er en privat uddannelsesinstitution, hvis formål det blandt andet er at drive fuldt videnskabelig, teologisk forskning og undervisning på Bibelens og vor kirkes evangelisk-lutherske bekendelses grund og samtidig se det som en hovedopgave at vække og bevare sandt kristeligt liv hos de studerende. Institutionen drives med økonomisk tilskud fra flere end 2.500 personer.
– Det afgørende vil være en solid teologisk skoling i de forskellige fag. Men der skal fokuseres på indsigter fra andre fag, andre erfaringshorisonter om man vil, der på en relevant måde kan udfordre det teologiske og fx præstens arbejde. Det kan være fag som kommunikation, ledelsesfilosofi, religionsvidenskab, retorik, antropologi, sociologi og psykologi.
Selv har Jørn Henrik Olsen i sin egen forskning, undervisning og arbejdet med billedkunst, kunstkritik og forskellige forfatteropgaver bragt formidling og teologi i en skarpere dialog med hinanden.
– Det kan ikke nytte noget, fremhæver Jørn Henrik Olsen, at vi lukker den gode teologi, som vi forhåbentlig har, inde i mere eller mindre isolerede rum. Teologien skal kunne kommunikeres og tåle den tætte dialog med mennesker, der også befinder sig mange andre steder end i kirken.
I den sammenhæng lufter han også sine tanker om, at man i fremtiden måske ikke skal tænke præsteembedet i helt så snæver en kontekst, som det er tilfældet i dag.
– Kirken kan med fordel profitere af flere præster med en bredere og måske ikke helt så akademisk-teoretisk tilgang til kristenlivets tro og praksis. Derfor forestiller jeg mig også, at man på et sted som Menighedsfakultetet får brug for at tilbyde delvis nye uddannelser.
Uddannelsesmæssigt er Jørn Henrik Olsen cand.theol. fra Københavns Universitet i 1985 – og senere, i 2000, fik han sin ph.d.-grad fra samme sted. Ph.d.-afhandlingen bærer titlen Kristus i tropisk Afrika i spændingsfeltet mellem identitet og relevans.
I sin erhvervskarriere kan han til dato se tilbage på blandt andet otte år som undervisningsleder ved Brødrekirkens Præsteseminarium i Mbeya, Tanzania, og i alt 12 år som kandidatstipendiat, adjunkt og forskningslektor ved Institut for Systematisk Teologi, Københavns Universitet.
I de seneste år har han været ekstern lektor ved Dansk Bibel-Institut, København, og været beskikket censor ved kommunikationsuddannelser på bl.a. Aalborg Universitet. I de sidste 3 år har han arbejdet som billedkunstner og med kunstformidling, foredrag, forfatteropgaver m.v. i en selvstændig freelancevirksomhed.
Michael Tungelund
