Kirkefest i Viborg samlede alle kristne
God stemning blandt de ca. 4000 deltagere på Danske Kirkedage i Viborg sidste weekend.Viborg betyder den hellige by, og det navn levede byen op til, da den i Kristi Himmelfartsferien bød i alt 4000 kristne fra alle mulige kirkeretninger velkommen til Danske Kirkedage.
Det var 15. gang, der blev holdt kirkedage i Danmark. Og i Viborg faldt det i år sammen med Viborgs 950-års jubilæum som stiftsby.
– Danske kirkedage er stedet, hvor alle kirker kan mødes, og hvor man deltager på lige fod, sagde vært og biskop Karsten Nissen. Der er udfordringer for alle kirker, men vi står sammen om at tjene Kristus. Aldrig før har vi haft så stort behov som folk for at værne om troen og stå sammen herom. Vi kan alle lære af hinanden og være fælles om at være kirke.
Danske Kirkedage havde to åbninger i år. 2800 fyldte hele den ene langside ved åbningsgudstjenesten på Viborg Stadion. 1100 fortsatte videre til Tinghallen. I alt blev 4000 deltagere registreret på kirkedagene.
Den ene åbning var højtidelig og kold majvejret har set bedre dage! Den anden var lun i mere end én forstand. Ikke blot indledtes mødet med rapport fra projektet Grøn kirke om at også kirker har ansvar for at bekæmpe global opvarmning. Men dejlig varmt var det også da forsamlingen kom indenfor i Tinghallen.
I kontrast til den højtidelige procession af præster og biskop på Viborg Stadion, slap man nu den langhårede og humoristiske hippie Shane Claiborne løs som hovedtaler ved aftenmødet.
Han er kendt for sin biografi, Den uimodståelige revolution, om mødet med Moder Theresa, der forvandlede hans prioriteringer totalt.
– Tænk, hvis Jesus mente det, han sagde? Hvorfor har vi så travlt med alt muligt andet? Hvis de unge ikke vil i kirke, er det ikke fordi de ikke får underholdning nok, men fordi de ikke får udfordringer nok, proklamerede han med et glimt i øjet.
Hans provokationer var velgørende.
– Når Gud dømmer os en dag, vil han ikke stille teologiske spørgsmål. Ikke noget om jomfrufødslen osv. Men han spørger: Da jeg var sulten, gav du mig mad? Da jeg var i fængsel, besøgte du mig? Var du nærværende i det liv, jeg gav dig? Udfordringen er ikke at have den rette tro, men at leve det rette liv.
Moder Theresa sagde: Calcutta er alle vegne, hvis bare man kan se det, ensomheden, fattigdommen.
– Jeg så det Philadelphia, hvor jeg bor, fortæller Shane.
Da han kom hjem, havde en masse hjemløse mødre med børn søgt ly i en katolsk kirke, men blev snart smidt ud.
– Gør noget, Gud, bad jeg, men Gud svarede: Det har jeg gjort, jeg har skabt dig. Gør noget!
Han besluttede sig for at bo blandt de hjemløse i byens park. Men der var love mod den slags.
– Man måtte ikke engang dele mad ud til hjemløse. Så vi holdt andagt i parken og holdt nadver på gaden. På den måde fik vi delt mad ud alligevel, fortalte Shane og høstede bifald fra de flere tusinde tilskuere i Tinghallen i Viborg.
– Vi må bekæmpe individualismen, fortsatte han. – Det er ikke godt for mennesket at være alene. Vi er skabt til at spejle os i hinanden, at gøre noget sammen.
Og så fortalte han om kristne i USA, der ikke havde tid til at vente på en sundhedsreform. Allerede for 20 år siden gik de sammen i flere byer, udsendte et nyhedsbrev om hvem, der lå på sygehuset, og samlede ind til at dække deres regning.
– Lige nu dækkes 450 mio. dollars i sundhedsudgifter af 200.000 kristne, proklamerede Shane til den måbende forsamling.
Og så sluttede han med en pointe:
– Lad os være ekstremister. Ikke destruktive, dem er der nok af. Men kærlighedens ekstremister!
Danske Kirkedage var opløftende, fordi her blev netop den kristne kærlighed demonstreret, fordi her var kristne og kirker fra stort set alle kirkeretninger i Danmark, folkekirker og frikirker og katolsk kirke. Et mulighedernes marked med over 70 uddannelses- og hjælpeorganisationers udstillinger demonstrerede mangfoldigheden.
– Vi vil være sammen, og vi vil være synlige sammen, sagde Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd, der står bag arrangementet.
– Vi vil vise verden, at der er et alternativ til at være sig selv nok. Vores velfærd skal måles på, at vi er nærmest ved dem, der har det svært.
Kristne skal vende verden op og ned,
var Shane Claibornes pinsebudskab.
Pinseunderet resulterede i, at ingen led nød og manglede noget. De kristne havde alle ting fælles. De dannede ikke en institution, der kom ikke en isme ud af det. Men det var en kærlighedsrevolution.
Det er dette fællesskab, vi skal tage med ud på gaden.
Vi skal ikke kendes på vores t-shirts, men på vores kærlighed. Vi kan have tro og profetere osv. Men hvis vi ikke har kærlighed, hjælper det ikke. Der må være mere ved at være kristen end at gå frem til forbøn hele tiden.
Vi er født ind i en dysfunktionel familie, en kirke, der ligner verden til forveksling. Men vi skal ikke tilpasse os verden. Vi skal forandre den.
Hvad hvis Jesus mente, hvad han sagde? Så ville det vende verden op og ned.
Kristne er hellige ballademagere. Vi accepterer jo ikke verden som den er, men vil se den forandret. Måske er the american dream ikke Guds drøm
Som kristne fjerner vi os ikke fra dem, der er anderledes. Inkarnation er at flytte ind i det besværlige nabolag. Det gjorde Jesus, da han kom til jord, og det skal vi også gøre. Og tænke: Hvordan formidler jeg mine gaver til lidende mennesker?
