Nyt dansk band: – Gud førte os sammen

– Vi følte alle, at Gud kaldte os til at spille musik sammen, siger forsangeren Andreas Bevan fra bandet Falcons, der gerne vil bruge musikken til at lede ikke-kristne til Gud.- Alt passer bare godt sammen, det er en underlig blanding. Hvis ikke Gud havde gjort det, så havde vi ikke valgt det selv, siger Andreas Bevan om bandets sammensætning.

Andreas Bevan (tv.) og Morten Fink spiller, for at Gud skal nå mennesker med deres musik.

Ideen til bandet begyndte i Sydafrika, hvor Andreas og Mikkel Ramlov var på Discipel Trænings Skole med Ungdom Med Opgave.
– Mikkel og jeg følte, at vi måske skulle flytte sammen og spille musik, men vi havde behov for at vide hvorfor. Var det kun for at spille musik og blive kendt?
Vi var begge to helt sikre på, at vi skulle arbejde for Guds rige og for hans ære. Så vi bad om, at Gud skulle give os en missionsbefaling, noget vi kunne bruge musikken til.
Efter megen bøn kom vi frem til den ide, at vi skulle spille kristen musik for ikke kristne mennesker, forklarer norsk-engelske Andreas.

Han flyttede selv til Danmark fra Norge, selvom han først havde besluttet sig for at studere arkitektur i Skotland.
– Men da vi var på bibelskole i Australien sammen, så var der nogen, der sagde til mig: ”Hey Andreas, har du tænkt på at lægge dine planer i Guds hænder og se, hvad Gud har at sige?” Så det gjorde jeg. Gud talte til mig, sådan helt klart, og sagde: ”Andreas, jeg har noget større for dig end din uddannelse.”
Derefter vidste Andreas, at det var forkert at tage på uddannelsen i Skotland, selvom han var kommet ind på den tredjebedste skole i hele Storbritannien.
– Så jeg sagde: ”Gud, jeg siger nej til skolen, men så skal du have en bedre plan for mig.” Jeg bad hver dag om, at Gud skulle vise mig, hvad jeg skulle gøre. Sagte, men sikkert kom Guds planer og mine planer sammen, siger Andreas.

Pludselig kom inspirationen også til sangene, både teksterne og melodierne, og lysten til at tage til Skotland begyndte at forsvinde.
– Jeg bad om, at Gud skulle give mig en fred for at komme til Danmark. Dørene lukkede sig, jeg kom ikke ind på andre studier, efter jeg havde sagt nej til Skotland. Jeg følte mig rastløs i Norge, fortæller Andreas, der også røber, at han faktisk ikke kunne lide Danmark tidligere.
– Jeg tænkte: ”Gud, jeg gider næsten ikke tage til Danmark. Jeg kan ikke lide sproget, jeg forstår ikke, hvad de siger, jeg kan ikke lide maden, det er fladt, der er ingen bjerge. Hvorfor Danmark?”
Derfor bad Andreas Gud om at få en kærlighed til Danmark og for at se danskere frelst – og det fik han.
– En dag vågnede jeg bare og var vildt forelsket i Danmark. Det svingede bare 180 grader, siger Andreas begejstret.

Andreas flyttede til Danmark i september, og bassisten Jonas Bock Nielsen kom samtidig med i bandet, mens guitaristen Morten Fink kom med senere i januar.
De tre fyre flyttede ind i et lydisoleret musiklokale, som Mikkels forældre netop havde bygget, og spillede musik sammen flere timer hver dag i seks uger.
– Vi flyttede ud i det her musikrum på 32 kvadratmeter. Der var en håndvask og et køleskab, og så havde vi madrasser derude. Vi levede et kummerligt liv, siger Mikkel grinende og fortæller begejstret videre:
– Det var en prøveperiode. Nu gik vi på det, som vi havde lyst til, og så håbede vi, at resten nok skulle løse sig med finanser – og det gjorde det! Jeg havde lige pludseligt to ugers fuld stilling som lærervikar, lige inden de andre kom. Der var rigtig mange ting, som lige lykkedes.
Men når det er sagt, er det svært at være sammen i et øvelokale sammen i 1½ måned. Der skal virkelig noget tålmodighed til, siger Mikkel ærligt med et smil.

Falcons har indtil videre mest spillet på ’kristne steder’, hvor der har været mange ikke-kristne. Da de spillede musik på gaden for at invitere til en koncert-gudstjeneste næste dag, inviterede Andreas en fyr med i kirken.
– Det var, ligesom Helligånden bare sagde ’bang’. Han begyndte bare at græde og sagde, at det var så lang tid siden, han havde været i kirken, og at han lige var blevet taget af politiet for at sælge narkotika. Han havde det rigtig skidt, men sagde, at han ville komme i morgen. Det gjorde han, og han gav sit liv til Jesus, fortæller Andreas.
Da Falcons spillede til en ungdomsgudstjeneste i Aalborg, oplevede de, at en mand sidst i tyverne, som havde kommet i kirken i længere tid, gav sit liv til Jesus.
– Det er dejligt at spille i et band, som ikke handler om os selv, siger Andreas og forklarer:
– Vores musik vil blive glemt om et år eller to, men hvis Gud kan bruge det, kan det forandre liv, og hvem vil ikke det?
– Vi ved godt, at vi ikke kan nå mennesker selv, Gud er nødt til at være med i det, siger Andreas.
– Ellers er vi bare endnu et band på den danske musikscene, tilføjer Morten.

Andreas er forsanger og skriver alle sangene, og nogle inspirerer Gud ham direkte til.
– Det varierer, men nogle af sangene føler jeg helt klart kommer fra Gud, fx ’My Enemy’. Jeg var ude i naturen og lovsang og bad Gud om at give mig en sang. Så satte jeg mig ned efter en halv time med pen og papir, og så skrev jeg ’My Enemy’ ned på to minutter, hele sangen ord for ord. Jeg sang det, mens jeg skrev det ned.
– Nogle af ordene i mine sange har jeg gjort sværere med vilje, for at jeg kan få mulighed for at forklare teksten til et ikke-kristent publikum, siger Andreas.
Falcons har indtil nu brugt det meste af tiden på at udgive deres første EP, der fra næste uge af kan købes via iTunes, men de håber, at de efter sommerferien får travlt med at spille koncerter.
Nysgerrige læsere kan også høre musikken på myspace.com/falconsdk.