“Flotillens mål: En korridor for raketter mod Israel”

Dagen igennem er et stort antal pro-palæstinensiske aktivister fra skibene, der prøvede at bryde den israelske blokade af Gaza-striben, blevet deporteret fra Israel.Udvisningen var dels fra Ben Gurion Lufthavnen nær Tel Aviv, dels over grænsen til Jordan – omfattende 124 aktivister fra Jordan, Mauretanien, Marokko, Kuwait, Pakistan, Indonesien og Syrien.

Blandt de deporterede var flere sårede fra konfrontationen mellem israelske commandosoldater og anti-israelske aktivister

En talsmand for tyrkisk “Røde Kors” siger, at de sårede tyrkere blev ordentlig behandlet på israelske hospitaler og fik god lægehjælp.

To tyrkiske deporterede opførte sig “uregerligt” ved ankomsten til lufthavnen og måtte – ifølge det israelske blad “Yediot Ahronot” – lægges i håndjern og blev sat i en “tibageholdelses-celle” indtil deres afrejse.

Tilknyttet Globalt Jihad

På israelsk hold siges det, at 50 af aktivisterne har forbindelse med Global Jihad-terrorist-organisationen. Denne gruppe har ikke ønsket at identificere sig og medførte ikke pas, men mange af dem medbragte store beløb i dollars.

– Det var den gruppe, som stod bag lynch-overfaldene på den israelske commandostyrke, siger en israelsk flådeofficer. Det havde de trænet i.

Tyrkisk gruppe bag aktionen


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nye oplysninger om organisationerne bag de anti-israelske aktivister er idag blevet fremsat af en israelsk sagkyndig i sikkerhedsanliggender, dr. Ely Karmon, fra Institutet for Mod-Terrorisme i Herzliya.

– Flere Hamas frontorganisationer, især den tyrkiske organisation med initialerne “IHH” (et humanitært hjælpefond. red.) , der er nær tilknyttet “Det muslimske Broderskab”, støtter Hamas materielt og dettes strategi af “væbnet kamp”, siger Karmon.

Videre siger han:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Flotillens mål var at bryde Israels blokade af Gaza og dermed give Hamas fri adgang til Gaza havn med henblik på at importere langtrækkende projektiler, ligesom Hizbollah har gjort det i Libanon. Siden den anden Libanon-krig i 2006 har Hizbollah genoprustet med over 40.000 missiler og raketter, som kan nå hele Israel. Israel kan ikke tillade sig at have en Hizbollah-lignende situation ved dets sydgrænse, 60 km fra den tættest befokede del af Israel.

– Tyrkiets herskende “Retfærdigheds- og Udviklings-parti”, under ledelse af statsminister Recep Tayyip Erdogan, er de nye vigtige spillere i dette drama, siger Karmon.