International krise for Israel efter forkludret kommando-aktion
Israel er nu konfronteret med en international krise af store dimensioner i kølvandet på commando-aktionen mod “Friheds-flotillen” af seks skibe på vej til Gaza-striben med humanitær hjælp – en handling som stadigt flere, også i Israel, betegner som “forkludret”. Kritikken i Israel går på, at det israelske militær ved denne operation viste inkompetence, idet commando-soldaterne ikke var forberedt på, at de ville møde en så stærk modstand, da de bordede skibene. Den israelske styrke var trænet i at komme ud for en slags passiv modstand som ved en gadeopstand, men blev i stedet mødt af mænd bevæbnede med store knive, køller, jernstænger – og nogle revolvere.
Da de israelske commandos blev firet ned enkeltvis fra en helikopter til et dæk på det største af skibene, den tyrkiske båd “Marmara”, angreb pro-paletinensiske aktivister de israelske soldater. På TV så man tilmed scener af soldaterne blive smidt ned til et lavere dæk. Det var klart, at den israelske angrebsgruppe skulle lynches.
Det israelske militær havde haft tid nok til at forberede sig også på sådanne eventualiteter, men var det ikke, og dette medvirkede til “forkludringen”.
Da ordren omsider kom til commandosoldaterne om at give ild, fordi de var livsfare, blev ni fredsaktivister dræbt, størstedelen tyrkere, mens omkring 50 blev sårede, heriblandt seks israelske soldater.
Situationen kom stadigt mere til at minde om Israels tidligere krige, hvor det nok vandt militært, men tabte i de diplomatiske efterdønninger.
Det internationale samfund synes stort set at afvise de israelske forklaringer på “forkludringen”. Det synes også at være underordnet, at de pro-palestinensiske aktivister omfattede terrorister. Det der tæller, er, hvad man ser på TV – og det var en militær overmagt mod civilpersoner. Og med dette kom Israel til kort.
Kunne Israel på anden vis have forhindret friheds-flotillen at sejle til Gaza? Dette er et af dagens store spørgsmål, som ingen har svar på.
Kritikken af Israel internationalt er overvældende – og kunne nok have været undgået, hvis den israelske ledelse havde grebet sagen anderledes an, siges det idag i vide kredse.
Hvis den samme fejltagelse var sket i et andet land, ville konsekvenensen nok have været, at den ansvarlige ledelse var trådt tilbage. Ingen i Israel drømmer om, at statsminister Binyamin Netanyahu – som afbrød sin USA-rejse og ilede hjem – eller nogen anden ansvarlig israeler, ville trække sig tilbage. De er mere opsat på at fortsætte deres politiske karriere end på landets tarv.
En israelsk politisk sagkyndig siger om tanken om tilbagetrækning:
– Enhver der kender til arabisk tankegang vil vide, at en sådan handling omgående vil medføre, at ikke seks men 60 skibe vil prøve at bryde blokaden.
Det vides, at en ny gruppe skibe med pro-palestinensiske aktivister nu er på vej i retning af Gaza-striben. Hvordan vil den israelske flåde denne gang reagere, spørges det.
Blandt kritikerne af den israelske aktion er den tidligere (liberale) minister Yossi Sarid, som idag i morgenavisen “Ha’aretz” betegner den gruppe af syv ministre, som vedtog aktionen, som “idioter”. Han skriver:
– Vi vil fortsat frygte vores ledere – som om vi ikke havde nok at frygte med Mahmoud Ahmadinejad.
En af Israels store forfattere, David Grosman, skriver i samme avis:
– Israels aktion igår var en naturlig følge af af dets skammelige og langvarige blokade af Gaza, som igen er en følge af regeringens aggrssive og arrogante holdning… Blokaden er
slået fejl. Det har den gjort allerede i fire år… Den gør Israel dødelige skade.
Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, har i en telefonsamtale med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, betegnet det internationale samfunds reaktion over for Israel som hykleri og af dobbelt-standard på baggrund af, at hundreder af mennesker er blevet dræbt i Thailand, Afghanistan, Pakistan, Iran og Indien, men at “det internationale samfund er tavs og ligeglad, mens Israel fordømmes for det defensive aktion”.
Et antal af de ombordværende på “frihedsflotillen” sidder nu i fængsel i byen Beersheba i Negev-ørkenen og i havnebyen Ashdod, hvortil de seks skibe blev dirigeret. Havneområdet er en lukket militær zone.
Fra Ashdod rapporteres, at en gruppe vrede israelere angreb nogle udenlandske journalister, hovedsagelig fra arabiske medier, mens de var i færd med en nyhedsudsendelse. Den udenlandske Presseforening har over for politiet protesteret imod, at politiet ikke gjorde noget for at gribe ind.
Tyrkiets statsminister, Recep Tayyip Erdogan, betegner den israelske militæroperation mod flotilen som “en massakre, statsterror og pirateri” og har anmodet det internationale samfund om ikke at accepptere en uafhængig israelsk undersøgelse af episoden, men har anmodet om et NATO hastemøde for at drøfte sagen.
