Sarah Palin klar med ny bog
Den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat i USA og guvernør i Alaska, Sarah Palin, vil udgive endnu en bog.I America By Heart: Reflections on Family, Faith and Flag, som titlen på bogen lyder, kritiserer hun præsident Obamas politik. Hun mener, Obama vil indføre en europæisk, socialdemokratisk model med mindre frihed og store gældsproblemer, skriver Dagen Magazinet.
I et tv-interview for nyligt sagde Palin, at hun ønsker, at Bibelen skal være fundamentet for USAs love. En holdning, hun mener er i overensstemmelse med de idealer, grundlovsfædrene havde, da de dannede staten.
Bogen forventes at udkomme til november.
John