Ung dansk præstefamilie i gamle Jaffa
Det danske præstepar, Lisbeth og Christian
Rasmussen, er havnet i et internationalt
miljø og er ofte omgivet af folk, der har 18
forskellige sprog som deres modersmål.Christian Rasmussen er pastor for en menighed i Jaffa i Israel på omkring 80 protestanter, katolikker og russisk-ortodokse.Centeret er den 106 år gamle Immanuel Kirke, som drives af Den Norske Israelsmission. Kirken kaldes også den lille, hvide kirke. Den er bygget i ny gotisk stil midt i en bydel, hvor Jaffa, en af verdens ældste byer, smelter sammen med den moderne metropolis Tel Aviv.
Denne pittoreske bydel, der kaldes American-German Colony, er opkaldt dels efter de amerikanske evangeliske kristne, der kom hertil fra Janesport, Maine, i 1866, dels efter tyske kristne pilgrimme.
De oprindelige små træhuse, som de amerikanske kristne havde medtaget fra New England, ligger rundt om Immanuel Kirken og er med til at give dette sted en særlig charme.
I de første 50 år efter kirkens indvielse i 1904 bestod menigheden hovedsagelig af lutheranere fra Tyskland. Men efter 2. verdenskrig og oprettelsen af staten Israel begyndte en ny fase i kirkens historie.
I 1950 vedtog det israelske parlament, Knesset, at konfiskere al tysk ejendom – bortset fra den tysk-lutherske kirke.
Året efter kom der en aftale i stand mellem Israel og Det Lutherske Verdensforbund. Og i 1955 blev ejendommen og brugsretten overdraget til Den Norske Israelsmission.
Blandt kirkens attraktioner er den norske billedkunstner Victor Sparres smukke glasmalerier fra 1977. Samme år blev der installeret et orgel – blandt de prægtigste i Israel – bygget af Paul Ott fra Göttingen.
Mens den Norske Israelsmisjon er ansvarlig for kirken – og for at betale løn til præsten – arbejder norske, finske, færøske, danske og svenske Israelsmissioner sammen om kirken i Joint Mission to Israel.
Siden midten af 1950erne har Immanuel Kirken haft en norsk præst. Den sidste var Anbjørn Neerland, der som 67-årig blev pensioneret og vendte tilbage til Norge.
Hans afløser var den danske præst, Jan Mortensen, som i fem år havde været pastor for den danske menighed i den tysk-lutherske Forløserkirke i Jerusalem. Jan Mortensen er nu præst ved Kristkirken i Kolding.
Christian Rasmussen, som også er udsendt af Den Danske Israelsmission og Danske Sømands- og Udlandskirker, tiltrådte i Jaffa i januar 2009.
Han er blot 30 år. Og er to meter høj. Han er født i Århus og blev cand. teol. i 2008.
Han studerede teologi, fordi han gerne ville lære Bibelens Gud bedre at kende. Og det er han kommet til, siger han.
– Det har givet mig en ekstra dimension i mit forhold til Gud, siger han.
Christian og Lisbeth har tidligere boet i Israel, da han i et halvt år var volontør i den danske kirke i Jerusalem.
I efteråret 2007 fik han et telefonopkald fra Den Danske Israelsmission – om han kunne tænke sig at søge stillingen.
– Det kunne vi, og her er vi, siger Christian Ramussen.
Immanuel Kirkens holder et ugentligt bedemøde om torsdagen, og hver lørdag og søndag er der gudstjeneste. Der er omkring 55 til lørdagsgudstjenesten, hvor Rasmussen prædiker på engelsk, og hvor liturgien er på hebraisk.
Søndagsgudstjenesten, der er helt på engelsk, har ca. 20 deltagere. Endvidere leder han et alpha-kursus – en indføring i grundlæggende kristendom.
I kirkens aktiviteter er også kulturelle projekter, som fx en ugentlig koncert lørdag aften med et oftest klassisk program. Typisk er det orgelkoncerter af kirkens organist Juan Onasiss fra Uruguay.
Kirken er åben for besøgende fire dage i ugen, og der kommer omkring 150 gæster, mest israelere, der er interesseret i dette historiske område, glasmalerierne og orglet.
Lisbeth Rasmussen er folkeskolelærer, født i Herning og opvokset i Holstebro. De har fire børn: Jakob, 6 år, Magnus på 5, Amanda, 2, og Simon, 1.
– Der er selvfølgelig lidt at se til med fire mindre børn, men hvor er vi taknemmelige for, at vi har dem, siger Christian Rasmussen.
Lisbeth er leder af kirkens børnearbejde og en bibelstudiegruppe for kvinder. På hendes program står tillige involvering i socialt arbejde på Vestbred-området.
Kirken har en medarbejderstab på 10 personer, heraf fem volontører, tre er fra Danmark, en fra USA og en fra Finland.
– Jeg er i et internationalt miljø, siger pastor Rasmussen, og det giver en helt speciel dynamik, som er udfordrende, opmuntrende og meget spændende.
Blandt israelerne i menigheden er ikke få messianske jøder. På spørgsmålet om han går ind for at missionere blandt jøder, siger han:
– At kende Jesus er det bedste, jeg har. Min erfaring er, at han er svaret på alle livets store spørgsmål. Vores mest basale behov er vel egentlig at betyde noget for nogen. Vi har brug for relationer, der består og ikke bare er midlertidige. Om to generationer er jeg død og borte og betyder ikke en pind for nogen som helst, for ingen aner, hvem jeg var.
Jesus beviser, at Gud ved, hvem vi er; at vi betyder alt for ham, og at han ønsker sig et evigt varende fællesskab med os. Det er mildest talt en underdrivelse at kalde det for gode nyheder. Og det er jeg naturligvis klar til at dele med hvem som helst, der vil høre på det.
