Friluftsgudstjeneste med gospel og marked

Skanderup sogn (ved Lunderskov) arrangerer en stor moderne og anderledes friluftsgudstjeneste, der bliver efterfulgt af et lokalt marked og en gospelkoncert.Det foregår ude i det fri på græsplænen og parkeringspladsen foran Skanderup kirke den 29. august.
Efter gudstjenesten vil der være et ”torve-område” med forskellige aktiviteter og boder, hvor byens lokale foreninger og klubber vil deltage.
Det hele afsluttes med en koncert af det professionelle gospelkor Gunnertoft Gospel Singers, der har flere kendte sangere, fx Rune Herholdt, kendt fra filmen ”Oh Happy Day”, og Silje Myrene Møller, kendt fra ”Stjerne for en aften”.