Jeg er kristen sådan da
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekender sig som gennemsnitskristen Jeg er jo kristen. Jeg er nok ikke den mest flittige kirkegænger, men jeg kan da mærke på mig selv, at jeg deler de kristne værdier og troen på Gud, men jeg kan ikke påstå at jeg gør det mere, end jeg tror gennemsnittet gør. Men det betyder faktisk noget for mig, siger finansministeren i et portrætinterview i Kristeligt Dagblad. Han kalder Danmark et kristent land og beskriver kristendommen som tolerant og inkluderende.