Jesus vender det hele på hovedet

Lars Mandrup er sognepræst ved Risskov Kirke og formand for Danmission og tidligere forstander på Diakonhøjskolen, Århus.Jesus sagde: »Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl.« (Mat-thæusevangeliet 20,26-27)

Lars Mandrup

”Du skal ikke tro, at du er noget,” lyder det første bud i den såkaldte Jante-lov. Lovens ophavsmand, forfatteren Aksel Sandemose, har med sine sætninger taget en god del af os danskere og vor mentalitet lige på kornet.
Og har vi ikke helt forstået budskabet i den første sætning, lyder ét af de efterfølgende ”Du skal ikke tro, at du er mere end de andre”. Vi finder os ikke uden videre i, at nogen kommer for højt op. Folk med høje ambitioner og tanker om sig selv skal vi nok få pillet ned i en fart.
Ambitioner har de to disciple, Jakob og Johannes, som i evangeliets fortælling kommer til Jesus for at bede ham om noget. Deres ambitioner er de højst tænkelige. De stiler efter pladserne i Guds rige ved siden af Jesus.
Eller måske er det snarere deres mor, som har de høje ambitioner på sine sønners vegne, men det bliver det ikke bedre af. Der er ikke noget så irriterende som mødre, der altid skal skubbe deres børn frem foran andre.
Vi kan derfor godte os over, at de ikke får held af deres emsighed. De bliver pillet ned og vist til rette på den plads, hvor de hører hjemme.
Men måske er det alligevel ikke så meget Jakob og Johannes, der er noget i vejen med. Måske er det heller ikke så meget deres ærgerrige mor, der er galt på den. Måske er det lige så meget alle os, der lige som de øvrige disciple bliver forargede på de to brødre, fortællingen taler til.
Måske er det lige så meget alle os, dig og mig, der på bedste Jantelovsvis ikke tåler eller under andre det bedste, der skal høre denne fortælling. Den ærgerrighed, der aldrig under andre noget, er jo lige så nederdrægtig som dem, der altid viser deres ambitioner. Vores misundelse er jo også udtryk for en stræbsomhed efter noget, som vi ved, at vi måske ikke kan opnå.

’Jesus som soneoffer’ – Maleri af Birthe Anhøj, galleri-bathya.dk.

Det er ikke nogen Jantelov, Jesus prædiker i evangeliet. Når han afviser Jakob og Johannes og deres mors ønske, er det ikke udslag af den smålighed, som så ofte optager os. Så er det ikke en almindelig leveregel for god opførsel, vi skal lære. Så er det evangeliets og Guds riges verden, han vil åbenbare for os.
Jesus vender op og ned på alle begreberne for os: Den der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl. Stort bliver småt, og småt bliver stort. Først bliver sidst, og det, som er kommet om bag i køen, bliver sat frem i første række. Det ringe bliver værdifuldt, og det opblæste bliver værdiløst. Det er værdiernes omvendelse.
Han, som ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Han har derved gjort det ringeste og lavest agtede i tilværelsen til det største og mest værdifulde. Han har vel ikke kasseret al vor stræben og alle menneskelige ambitioner, men han har vist os, at livets dybde og livets indhold ikke findes i alt det, men findes i den kærlighedens tjeneste, som han selv gik ind i.
Den yderste konsekvens af den tjeneste, som han påtog sig, var at give sit eget liv ”til løsesum for mange”. Dette udtryk ”for mange” er en nytestamentlig måde at sige på, at det gælder for alle mennesker.