Kirke samlede ind til asylcenter

Lørdag den 17. juli samlede Hansted-Klitmøller-Ræhr-Vigsø Pastorat ind til nystartet asylcenter i Hanstholm.– Næstekærligheden er hul, hvis ikke folkekirken støtter de svageste. Hvis vi ikke som kirke støtter op, hvem skal så? spørger sognepræst Mariann Dyhrberg Christensen.
Indsamlingen er et af hendes første initiativer som præst. Mariann Dyhrberg Christensen er 31 år og startede i hendes første præsteembede i april.