Kristne unge integreres bedre end muslimer
Kristendommen øger integrationsevnen. Men jo frommere muslimske unge er, jo mere isolerer de sig og jo mere gå de ind for vold, viser en storstilet tysk undersøgelse. Unge protestanter integreres bedre, jo mere de går op i deres tro. For unge muslimer forholder det sig stik modsat. Det fremgår af en storstilet tysk undersøgelse blandt ca. 45.000 skoleelever i 9. klasse, foretaget af kriminologen Christian Pfeiffer.
– For unge katolikker er der en lille afvigelse, som tyder på, at den høje religiøsitet her er kombineret med en delvis tilbagetrækning til deres egen etniske gruppe. Og for de unge muslimer gælder denne tendens i udpræget grad. Dette er de tyrkiske unge et godt eksempel på. Jo stærkere deres religiøse bånd er, jo dårligere er de integreret, siger han i en rapport.
Undersøgelsen blev gennemført som spørgeskemaundersøgelse af Kriminologisk Institut Niedersachsen. De 45.000 skoleelever kom fra 61 kommuner fordelt over hele Tyskland. Undersøgelsen vurderede de unges religiøsitet ud fra fire kendetegn: 1) Hvor ofte man beder, 2) hvor ofte man går til gudstjeneste, 3) hvilken betydning religionen har i ens hverdag, og 4) hvilken betydning religionen har haft i opvæksten.
20 og 45 pct. af de kristne unge betegner sig som hhv. religiøse og meget religiøse. Det vil sige, at de beder mindst en gang om ugen, går til en form for gudstjeneste mindst et par gange om måneden og vurderer deres religion som vigtig, både i deres liv nu og i deres opvækst.
Blandt unge, som tilhører en anden religion eller islam, er denne gruppe væsentlig større henholdsvis 54.5 pct. og 71,2 pct.
Og det er her, undersøgelsen overrasker. For mens kristendommen bidrager til integrationsprocessen, ser det modsatte ud til at være tilfældet med islam.
Kriminologisk Institut vurderer religionens indflydelse på integrationen af unge indvandrere ud fra 1) Anvendelsen af det tyske sprog i forskellige sammenhænge. 2) Antallet af tyske venner. 3) Hvor mange unge, der tilstræber et gymnasialt forløb afsluttende med studentereksamen. 4) Antallet af unge indvandrere, som betegner sig selv som tyskere.
– Blandt de meget religiøse tyrkiske indvandrere har kun 21,7 pct. tyske venner, kun 11,5 pct. arbejder hen imod en studentereksamen, og kun 14,5 pct. føler sig som tyskere – det sidste på trods af, at 88,5 pct. af dem er født i Tyskland. Af de ikke-religiøse tyrkiske unge derimod har 43,4 pct. tyske kammerater, 22,3 pct. stræber efter en studentereksamen, og 51,3 pct. føler sig som tyskere, rapporterer Christian Pfeiffer.
Hvordan er sammenhængen mellem religiøsitet og ungdomskriminalitet? Her viser undersøgelsen et mere differentieret billede.
– Et resultat er fælles for alle religioner: Jo stærkere de unge er forankret i deres tro, desto sjældnere begår de butikstyveri eller har alkoholproblemer. Hos muslimske unge er denne sammenhæng sågar endnu mere udpræget end hos unge kristne, siger Pfeiffer.
Men med hensyn til voldelig adfærd viser sig den modsatte tendens. Unge kristne begår med stigende religiøsitet færre voldshandlinger. Hos unge kristne indvandrere daler fx antallet af voldelige fra 21,8 pct. (ikke-religiøse unge) til 12,4 pct. (meget religiøse unge).
For unge muslimer derimod flettes den tiltagende religiøsitet sammen med en stigning i volden. Den højeste procentdel når de meget religiøse op på, nemlig 23,5 pct., og den laveste de noget religiøse med 19,6 pct.
For de kristne unge betyder stigende religiøsitet et tydeligt fald i indflydelsen fra tre voldsstimulerende faktorer:
Accepten af voldslegitimerende mandighedsnormer (machokultur), antallet af kriminelle venner og medieunderholdning med voldeligt indhold.
Blandt de unge muslimer hersker den modsatte trend. Jo stærkere de er forankret i deres tro, des mere går de ind for macho-normerne, og desto hyppigere foretrækker de voldelige medieprogrammer.
Læs hele rapporten på Sondagmorgen.dk
