Ny soldaterhjemsleder til Price i Afghanistan
Poul-Erik Brokop fra Søndersø på Fyn er ansat som ny soldaterhjemsleder i Price i Afghanistan.
Sammen med hustruen Kirsten afløser han Ruth Brik Christensen i midten af august.
Parret har tidligere været ledere i Kosovo og Irak og medbringer derfor en del erfaring til arbejdet, selvom det denne gang kun er Poul-Erik, der er ansat til opgaven i tre måneder, hvorefter han tager tilbage til sin efterløn.