Tegn og gæt på fuld tid

Hver dag takker jeg Gud for, at han har givet mig et opgraderet barnligt kropssprog.Uden et eneste kvæk spansk kan jeg med min smidige krop få børnene på børnehjemmet i Honduras, hvor jeg er volontør, til at danse, sidde stille, lave lektier, spise eller lege. Jeg er mester i at vise mine tanker, og de er verdensmestre i at gætte.
Problemet opstår først, når det går den anden vej. Jeg er sindssyg dårlig til at gætte deres udtryk, selvom de tålmodige børn prøver at tale meget tydeligt til mig. Næsten hver gang gennemgår jeg tre stadier, før jeg indser, hvad de vil have mig til.
1. stadie: Den 5-årige dreng snakker utydeligt og hurtigt = Jeg er Mr. ?
2. stadie: Han taler lidt langsommere og kombinerer det med fagter = en sammenhæng og forståelse er ved at blive skabt.
3. stadie: Kun fagter og lyde = nu forstår jeg. Han skal på toilet, og det skal gå stærkt!

Sproget er toppen af kransekagen. Den er kronen på værket, når man skal fuldføre sine ambitioner og idéer. Derfor prøver jeg ihærdigt med mit gebrokne spansk at fremtrylle en sætning, som ofte resulterer i noget helt andet, end jeg havde regnet med. Dog har jeg altid mulighed for at trække mit trumfkort: ”NO!”, der virker ret effektivt.

Med de to bogstaver har jeg stoppet ca. 30 slåskampe, undgået adskillige ulykker på legepladsen og mange drillerier mod de mindre børn. Jeg håber, jeg en dag også kan diskutere med de yngste børn om, hvorvidt det er mit eller deres slik, som de spiser om formiddagen!
Selvom jeg utallige gange ikke forstår de små purke, så kan de alligevel vise kærlighed til deres næste. De bruger ikke det civiliserede mundtøj, men kroppens uendelige udfoldelser. Og et kram med kærlighed siger mere end 1000 ord.

”Hvis jeg ejede gaven at kunne tale hvert eneste sprog, der findes i Himlen og på jorden, men ikke havde kærlighed, da var jeg bare som en hult rungende gong-gong eller en raslende tamburin.”
(1. Korintherbrev kapitel 13, vers 1)
Af Benjamin Christensen
Udsendt som
voluntør af Impact