Ud til flere!
I denne uge har Udfordringen et tilbud i et kuponhæfte, som faktisk uddeles til en million husstande. Vi håber på den måde, at Udfordringen når ud til nye læsere. Både kirkelige og ikke-kirkelige.Det har altid været formålet med avisen, at vi ikke blot skal skrive for dem, der allerede er aktive kristne, men også prøve at nå ud til dem, der ikke er det.
Ja, gerne helt ud til dem, der bestemt ikke er kristne, måske tværtimod, og som slet ikke tror, at kristendommen overhovedet har nogen relevans for dem.
Jævnligt snakker jeg med mennesker, som ikke har skænket Gud og Jesus en positiv tanke det meste af deres liv. De har måske endda haft et anstrengt, skuffet eller misforstået forhold til kristendommen.
Men på en eller anden mærkværdig måde kom de så i kontakt med levende kristne og derigennem mødte de Gud og opdagede, at kristendommen var lige netop det, de havde søgt efter – bevidst eller ubevidst. I sidste uge fortalte en kvinde, at hun i en krise begyndte at henvende sig til Gud, og fik svar, helt udenom mennesker. Gennem flere år modtog hun svar og åbenbaringer, som ledte hende frem til en levende tro på Gud, Jesus og Helligånden.
Så stor er Gud. Han gør sig umage. Jesus fortæller flere lignelser om Guds faderhjerte. Fx. om hyrden, som går ud i vildmarken for at søge efter det ene lam, som kommet væk fra flokken. Og han finder det.
Hvad enten vi laver en kristen avis, eller er en menighed – eller du er en almindelig kristen – så har vi altid den opgave at give det videre, vi selv har fået. Ikke blot det positive fællesskab og den gode kultur, for det er ikke altid så perfekt, som vi gerne ville. Men budskabet: At vi kan få tilgivelse for vores skyld og blive forsonet med Gud (frelsen), at vi kan få kraft til at vende os fra det onde (omvendelsen) og at vi kan se frem til det evige liv, hvis vi tror på Jesus.
Vi tror måske, at alle kender evangeliet, men det gør danskerne ikke mere. Og mange i kirken har ikke engang forstået det, selv om de har hørt det mange gange.
For det skal modtages og leves.
Af redaktør Henri Nissen