Tilgivelse til alle, der ønsker den

Kim Legarth er sognepræst i Horne ved Hirtshals.Jesus sagde: ”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.” (Matthæusevangeliet 12,31)

Kim Legarth

Jeg har læst om en telefonservice i Los Angeles, hvor man kan ringe og lette sit hjerte. Der er ingen levende mennesker i den anden ende af ledningen. Kun en telefonsvarer. Alligevel modtager tjenesten hver dag omkring 200 anonyme opkald. Nogle bekender kriminelle handlinger: Voldtægt, seksuelt misbrug af børn og endda mord. Andre bekendelser handler om menneskelige forhold. En alkoholiker under afvænning efterlod denne besked: ”Jeg vil gerne undskylde over for alle de mennesker, jeg har såret i min atten år som alkoholiker”.
I én af Hemmingways noveller skriver han om en spansk far, som beslutter sig for at forsone sig med sin søn, der er stukket af til hovedstaden Madrid. Faderen, som nu angrer, indrykker en annonce i avisen: ”Paco, mød mig på Hotel Montana tirsdag kl 12. Alt er tilgivet, Papa”.
Nu er Paco et almindeligt navn i Spanien, så da faderen kommer hen til hotellet, møder han 800 unge mænd, der alle hedder Paco, og som alle venter på deres far. Som alle venter på tilgivelsen.
Verden er fyldt med mennesker, der venter på tilgivelsen. Mennesker som du og jeg, der måske har gjort sig fortjent til afvisning, men som ikke desto mindre håber på at finde tilgivelse.
Midt i den verden har Gud plantet kirken. Her regner vi ikke med, at to og to er lige – vi regner ikke på et stykke, der skal gå op i den sidste ende. For vi regner med den ubekendte faktor, der hedder tilgivelsen for al synd.

’Jordens skød’ – Maleri af Birthe Anhøj, galleri-bathya.dk.

”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker,” siger Jesus i denne søndags bibeltekst. Er det ord, du hænger fast i? Er det det, du håber på og klamrer dig til – at Jesus havde ret, da han sagde ”al synd”? Så tror jeg ikke, at du er røget ind under den eneste undtagelsesparagraf, der sættes for tilgivelsen. ”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelse af Ånden skal ikke tilgives”.
Et sikkert tegn på denne utilgivelige synd er det hårde hjerte. Det selvsikre menneske, der ikke vil indrømme, at han eller hun har brug for tilgivelse. Det stolte menneske, der forkaster den nåde, der rækkes til det. Det menneske, der nok ser, at det ikke er fuldkomment – men bare trækker på skuldrene, fordi ingen jo er fuldkommen. Det menneske, der hører ordet ”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker” og tænker: ”Ja, og hvad så!”. Den engelske prædikant Charles Spurgeon skriver i sin udlægning af dette skriftsted: ”Den, der er skyldig i den forbrydelse, har syndet sig selv ud i en tilstand, hvor hans åndelige følelse er død, og omvendelse er en moralsk umulighed.”
Men for dem, der ikke bare siger ”ja, og hvad så”, for dem der ikke vil kunne se fremtiden i møde uden tilgivelsen, for dem er der tilgivelse. Ikke bare tilgivelse for det tilgivelige – men tilgivelse for det utilgivelige.
Havde vi kun kunnet få tilgivelse for det tilgivelige, så havde det jo ikke været tilgivelse, men nu rækker Gud tilgivelsen ud til alle dem, der ønsker den. Og Gud tilgiver. – ”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker”.