Et mærkeligt spørgsmål
Egon Jakobsen er uddannet socialpædagog og bor i Næstved. Gennem årene har han fået udgivet en række noveller og romaner.
Jesus sagde til ham: Rejs dig, tag din båre og gå! Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. (Johannesevangeliet 5,8-9)
Vil du være rask? Det har ofte undret mig, at Jesus stiller et så overflødigt spørgsmål til en mand, der har ligget syg i 38 år. For svaret er forudsigeligt – et omgående: Ja, selvfølgelig vil jeg være rask. Men sådan går det mærkeligt nok ikke.
Jesus vil mere end at gøre manden rask. Han vil også gøre opmærksom på to ting. For det første at Guds indgriben i et menneskes liv ikke bliver trukket ned over hovedet på os. Vi må selv vælge – eller vælge fra, og et nej bliver respekteret. For det andet gør Jesus opmærksom på, at det ikke er uden omkostninger at lade Jesus gribe ind. For hvor Gud griber ind, er vores prioritering helt uden betydning.
Vil du være rask? Vil du opgive det liv, du har levet indtil nu, og lade Gud give dig et helt nyt og anderledes rigt liv? Et liv, hvor du får nye muligheder, nye opgaver, hvor du må skifte dine vaner – og måske dine venner ud. Vil du …?
Igen burde svaret være indlysende, i hvert fald set med mine øjne. Men ejendommeligt nok svarer manden hverken ja eller nej. Han giver sig i stedet til at forklare, hvorfor han ligger der i søjlegangen ved Betesda dam endnu.
Betesda betyder Nådens Hus. Alligevel henviser den syge til dét, han selv har gjort for at blive rask. Han tror på den mystiske helbredende kraft, der efter sigende skulle frigives, når vandet i dammen bobler op. Men det ligner jo meget vore dages tro på krystaller og andre tilbud fra de alternative hylder.
(Johannesevangeliet 5,8-9)
Manden ønskede at blive rask. Men til trods for, at han levede midt i Guds udvalgte folk, satsede han på det alternative. På kræfter, der ikke bragte Gud ind i hans liv – eller ham nærmere til Gud.
Jesus ser lige igennem forklaring og bortforklaring. Ser det tavse, ubevidste håb Men hvis du formår noget … Og uden at bebrejde manden med et ord vender Jesus op og ned på alting. Indtil nu har båren båret den syge mand, men nu skal han bære båren derfra! Rejs dig, siger Jesus. Og gå!
Rejs dig! Forlad den triste sygeseng, som har begrænset dit liv i så mange år. Op at stå! Se verden fra en anden vinkel. Gå ud og brug dine kræfter på at sørge for dig selv og din næste.
Rejs dig – som menneske. Løft dit hoved og se dit medmenneske i øjnene som ligeværdig. Gå på Guds ord, tjen ham og tak ham med det liv, han nu giver dig.
Jamen, hov! Det er sabbat! Du har ikke lov …
Hvor utroligt det end lyder, kommer den forargede protest fra et folk, hvori Guds ord havde været forkyndt et par tusinde år. Hvorfor kunne – eller ville de ikke se, at her var Guds ord levende og virksomt, lige midt i mellem dem.
Forargelsen går ikke så meget på, hvad manden gør, som på hvad han gør ved dem. De har jo sat deres gudsliv i system, så de har fred i sjælen, når reglerne overholdes. Når de opfører sig hæderligt, når de går i kirke, når de sender et beløb til et godt hjælpearbejde i lande med krig og sult. Når de …
Nå, ja, det er måske mere os end jøderne ved Betesda dam. Men princippet er jo det samme til alle tider. Jesus møder stadig mennesker i Betesda. Mennesker, som er bundet til stumperne af et liv, der mislykkedes. Eller som ikke har nok i reglernes blankpolerede tryghed.
Og læg mærke til, at det ikke kun er den syge, der skal vælge, når Jesus kommer forbi. Hans frelse gælder alle – også os i den nysgerrige cirkel uden om hovedpersonerne. Vil du så slå dig til ro med budene? Eller takker du ham, fordi han griber ind i dit liv og gør alting nyt?
