Gazas økonomi stiger støt – og mange nye biler på Vestbreden

Det står ikke så værst til med økonomien hos palæstinenserne, såvel i Gaza-striben som på Vestbred-området.Begge steder er økonomien i god stigning. Ifølge Den internationale Valutafond (IMF) forventes der en 8 procents stigning i år, efter at Vestbred-økonomien voksede med 9 procent i det første halvår, og Gaza-striben havde en kæmpestor opgang paa 16 procent.

Dette kan sammenlignes med en stigning paa blot 1 procent i Gaza for hele 2009 og paa 8.5 procent på Vestbredden ifjor, ifølge en rapport offentliggjort af Verdensbanken i april.

IMF-beretningen tilskriver Gazas imponerende vækst i indeværende års første seks måneder til lempelsen af den israelske blokade – skønt meget af dette blot skete i denne periodes sidste måned – og til den kendsgerning, at den tilsvarende periode i 2009 var ringe, til dels som følge af krigen mellem Israel og Hamas, der sluttede i januar 2009.

– Det starter fra et meget lavt punkt, efter en meget tæt blokade, siger IMF’s repræsentant på Vestbredden og i Gaza, Oussama Kana’an.

Internationale organisationers støtte i form af start af forskellige projekter i Gaza-striben i det første halvår af 2010 bidrog ogsaa til Gazas økonomiske vækst, hedder det i beretningen.

På Vestbred-området tilskrives væksten hovedsagelig finansielle reformer iværksat af Den palæstinensiske Myndighed (PA) og Israels lempelser af restriktioner for bevægelsesfrihed.

Ikke desto mindre, hedder det i beretningen, er arbejdsløsheden i Gaza forblevet på over 35 procent, og indkomsten pro persona er blot 60 procent af, hvad den var i 1994, kort efter underskrivelsen af Oslo-aftalerne. Hertil kommer, hedder det advarende, at den nuværende vækstrate er uholdbar, medmindre Israel ophæver dets restriktioner på eksport fra Gaza og på import fra Gazas private sektor.

På Vestbredden, hedder det videre, vil væksten blive langsommere, medmindre Israel fjerner restriktioner på eksport fra området til Israel og Øst-Jerusalem og lemper bevægelsesrestriktioner for palæstinensisk traffik i ”Område C” – de cirka 60 procent af Vestbredden, som er under fuld israelsk kontrol.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ros til palestinenserne

IMF roste PA for at forbedre skatteopkrævning på Vestbred-området og hermed øge dets indtægt, samtidig med at det skærer ned på udgifter. Disse faktorer mindsker PA’s underskud, der dækkes af udenlandske donationer, fra 1.8 milliarder dollars i 2008 til 1.2 milliarder i år.

Den kendsgerning, at det hidtil ikke er lykkedes flere donorlande at overføre deres forpligtede donationer har tvunget PA til at låne fra lokale banker for at dække et underskud på 300 millioner dollars.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Rapporten, som forelægges på et møde af donorlande i New York, opfordrer PA til at implementere en lang række reformer for yderligere at forbedre økonomien.

Mange nye biler

Den økonomiske vækst på Vestbredden giver sig udslag i et nyt fænomen – fremkomsten af stadig flere nye biler.

Mens flere Vestbred-byer i 1990’erne var skjulesteder for biler stjålet fra Israel, er gaderne nu fulde af nye køretøjer, indført over den israelske havn Ashdod eller via Jordan.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Palæstinensiske og andre arabiske banker på Vestbredden tilbyder lån, som gør det lettere at blive bilejer. Enhver, der har et job, kan låne 90 procent af prisen på en ny bil og betale lånet, med renter, tilbage over 5-6 år.

Biler er imidlertid blot en del af billedet af den økonomiske udvikling. I en ny kontorbygning i Nablus er der i stueetagen åbnet et flot indkøbscenter. Og i Ramallah så deres korrespondent forleden et pulserende, farverigt liv på gaderne i byens centrum af fodgængere og biler i tæt trafik, der kunne minde om forholdene i Cairo.