Nu er Gud ikke længere mand…
I hvert fald ikke ifølge Den Episkopale Kirke i Skotland.
Kirken i Skotland har fået et nyt ritual, som dens præster har mulighed for at bruge. Og efter pres fra de kvindelige præster er Gud nu ikke længere mand. Men heller ikke kvinde. Det nye begreb rækker nemlig ud over alle forestillinger om mand og kvinde.
Således kan præsten fra nu af gennemføre en gudstjeneste helt fri fra ord som fx Herren.
Faderen, Sønnen og Helligånden kan erstattes med Skaberen, Frelseren og Helliggøreren.
Det er måske ingen overraskelse, at det nye ritual fra flere sider er blevet kritiseret. Stuart Hall, præst og æresprofesseor ved St. Andrews Universitet, mener, at det hele drejer sig om politisk korrekthed.
Det er dog frivilligt for præsterne at bruge det nye ritual.