Et råb til Gud
Efter en årrække med selvkomponerede albums har rock-ballademageren Jeremy Camp på albummet We Cry Out: The Worship Project genindspillet velkendte lovsange. Og tilføjet et par nye fra egen hånd.
Med otte cd-udgivelser, over tre millioner solgte albums, 19 singler, der har toppet kristne hitlister, og adskillige priser på hylden, er det nemt at blive selvfed.
Det kan dog ikke siges om 32-årige Jeremy Camp, der, efter eget udsagn, er træt af sig selv. Ikke på en nedværdigende måde, men Jeremy Camp ønsker mere af Gud. Derfor titlen We Cry Out.
Titlen på cden er velvalgt. Genindspilningen rummer lovsange, som har berørt og fornyet hans kristenliv (sange af kunstnere som Matt Redman, Hillsong, Desperation Band m.fl.) Desuden har Jeremy Camp selv forfattet halvdelen af albummet flere af numrene sammen med andre kendte sangskrivere. Fælles for alle elleve sange er et fokus på Gud storhed, styrke og kærlighed og frelsen gennem Jesus.
Det er i høj grad derfor, at We Cry Out er sådan et kraftfuldt album. Det er tilbedelse, ren og ufortyndet. Særligt sangen Jesus Saves (skrevet af Brenton Brown og Tim Hughes) får spilletid på min cd-afspiller. Men også Jeremy Camps egne sange, bl.a. balladen King Jesus, er værd at lytte til.
Teksterne er stærke, og sangene får ekstra punch, når man kender Jeremy Camps personlige historie: 23 år gammel mistede han sin hustru til kræften, efter blot fem måneders ægteskab. Det giver Jeremy Camps lovprisning af Gud en ægthed og troværdighed, der giver gåsehud.
Musikalsk er alt dog cirka, som vi kender det. Fire akkorder og så derudad; pop-rock af bedste skuffe og i den tunge ende af genren. Og Jeremy Camps karakteristiske mørke stemme giver musikken ekstra tyngde. Det er ikke stor kunst eller uset originalitet, der gør We Cry Out fed. De gamle lovsange har fået en mindre make-over, men smager stort set, som de plejer, bare tilsat krydderiet Jeremy Camp. Og det gør hele forskellen.
Steffen
